USA springer ud af startblokken – høj vækst i årets begyndelse

Amerikansk økonomi voksede pænt allerede i årets første kvartal, hvor dansk økonomi lå underdrejet af den lange nedlukning. Det betyder også, at aktiviteten nu har indhentet det tabte under coronakrisen. Herfra kommer det kun til at gå endnu stærkere. USA befinder sig i efterkrigstidens stærkeste opsving med orkanmedvind fra pengepolitik og finanspolitik. Derfor kommer renterne også til at stige hurtigere, end det nu forventes. Det gælder også herhjemme.

USA er hurtigt genåbnet, og der er allerede flere steder mangel på arbejdskraft. Med en stor check i hånden på de fleste alle voksne amerikanere venter et gigantisk forbrugsopsving. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix

USAs økonomi er tilbage i topform. Væksten i årets første kvartal blev på 1,6 procent og overgik dermed de fleste forventninger. Det betyder også, at USA her i april helt har indhentet tabet af aktivitet i coronatiden. Som det suverænt første vestlige land.

Opsvinget er båret af en hurtig udrulning af vaccineprogrammet og dertilhørende genåbning. Desuden har coronatiden også i USA givet store opsparinger i husholdningerne, så forbrugsmulighederne har været til stede. Det har fået et yderligere skub af finanspolitikken.

Allerede fra januar gik det fremad med udbetalingen af en stimulanscheck fra hjælpepakken i december. Det var dog først for alvor i marts, at der kom skub i sagerne med den seneste check på 1.400 dollar til de fleste amerikanere.

Bilsalget eksploderede og blev den vigtigste faktor bag en stigning i privatforbruget på 2,6 procent fra fjerde kvartal. Det betyder også, at vi slet ikke har fået den fulde genåbningseffekt ind i privatforbruget. I tredje kvartal 2020 steg forbruget af tjenesteydelser med otte procent, og noget tilsvarende venter i de kommende måneder.

Foruden forbruget var der også en kraftig vækst i investeringerne i årets første måneder. Det var især synligt i boliginvesteringerne, der steg hele otte procent. Virksomhederne har også kraftigt stigende investeringer i produktionsudstyr og teknologi. Det er en vigtig faktor i at forøge produktiviteten og økonomiens vækstpotentiale, men kan forlænge genopretningen af beskæftigelsen.

Arbejdsmarkedet viser ellers alle tegn på en hurtig heling. Ikke nok med, at ledigheden allerede er faldet til seks procent fra 15 procent sidste forår – samtidig er ledige stillinger i virksomhederne er eksploderet, og der er et begyndende lønpres. De kommende måneder vil genåbningen nok give omkring en million nye job om måneden.

Det betyder også, at husholdningerne er i kanon finansiel form – samlet set. En hurtig genrejsning af aktiviteten og arbejdsmarkedet, store opsparinger under nedlukningerne og en check på 1.400 dollar til næsten alle voksne. Det er svært at opstille et scenario for amerikansk økonomi, hvor væksten ikke vil komme i nærheden af det højeste i efterkrigstiden.

Amerikansk økonomi er på vej mod vækst på op mod otte procent både i år og næste år. Det vil i givet fald være den højeste i verden. Bagsiden af medaljen er gigantiske underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker.

Boligmarkedet er eksploderet

Blandt de helt store coronavindere i amerikansk økonomi er boligejerne – ligesom herhjemme. Mange har søgt ud af bymidterne til forstæderne, drevet af ønsket om mere plads under nedlukningen og mere plads til hjemmearbejde. Ansporet af rekordlave renter og højere opsparinger, er priserne steget knap 12 procent det seneste år. Det bemærkelsesværdige er, at det er steget i hele USA og dermed uden den tidligere differentiering mellem vækstområdet og de gamle storbyer.

Det betyder også, at boligbyggeriet er steget kraftigt, og boliginvesteringer vil blive en af de helt store vækstkilder i år og næste år. Det intensiverer konkurrencen om byggearbejdere til de offentlige investeringer.

Renter vil stige i de kommende måneder

Det kraftige opsving og den hurtige bedring på arbejdsmarkedet vil i de kommende måneder sætte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, under pres. Ved mødet denne uge gentog centralbanken budskabet om, at det har lange udsigter med at rulle de ekstreme coronatiltag tilbage med et stort opkøb af obligationer og nulrente. Men det skal centralbanken sige – indtil en ændring er tæt på. Ellers taber man kontrollen med markedsreaktionen og risikerer en større rentestigning.

Men inflationen er allerede hastigt opadgående og vil nå over tre procent denne sommer alene på de effekter, som vi allerede kender fra højere råvarepriser og transportomkostninger. De markedsbaserede inflationsforventninger er steget til det højeste niveau siden 2014. Virksomhedernes vurderinger af pristrykket er nu steget til samme niveau som i 2008, hvor inflationen kortvarigt var over fem procent. Det gælder både industri og tjenesteydelser. Omkostningerne til boligbyggeri er eksploderet, og boligpriser slår igennem på den målte inflation med en forsinkelse.

Det betyder også, at diskussionen om pengepolitikken i USA vil være en helt anden om bare få måneder. Renteforhøjelser vil komme tidligere end 2023, hvor centralbankens medlemmer på nuværende tidspunkt forventer at trykke på knappen første gang.

Mens det kan ses som en isoleret amerikansk debat, er det nøjagtig de samme kræfter, der vil udfordre Den Europæiske Centralbanks vedholdende løfter om evig støtte og negative renter. USA er i den henseende »kanariefuglen i kulminen«. En bebuder om, hvad der også venter os.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør