De nordiske lande får stor ros af den højt respekterede, amerikanske økonomiprofessor Jeffrey D. Sachs, der i disse dage besøger København.

Han kalder Danmark, Sverige og Norge for et »forbillede for resten af verden«, fordi de har forenet høj velstand med en nogenlunde lige indkomstfordeling og en massiv satsning på at få et bedre miljø.

Jeffrey D. Sachs er direktør for det såkaldte »Earth Institute« ved Columbia University i USA og er af avisen The New York Times blevet kaldt for »verdens mest betydningsfulde økonom«.

Han er også en af tre fagredaktører, der hvert år er med til at udpege verdens lykkeligste befolkning for FN i den årlige »World Happiness Report«.

Det er en liste, som Danmark flere gange har toppet, og det er ingen tilfældighed eller metodefejl, der sender Danmark højt til vejrs på lykkelisten, siger den kendte professor, som også har fungeret som FNs særlige rådgiver i forbindelse med, at flere lande i Østeuropa blev forvandlet fra stram planøkonomi til fri markedsøkonomi.

»Danmark er verdens lykkeligste folk, fordi I har en høj velstand per indbygger, gode sociale sikkerhedsnet, en lang ventet levealder ved fødslen, frihed til at træffe personlige valg og et stabilt politisk system, der er til at stole på,« siger Jeffrey D. Sachs, som Berlingske Business interviewer, efter at han har holdt et indlæg på Skagen Fondenes årlige nytårskonference.

Jeffrey D. Sachs tilføjer, at de nordiske lande tilmed også er helt i top, når det gælder om at skabe et bæredygtigt samfund, der passer på miljøet og reducerer brugen af olie, kul og andre typer energi, som skader miljøet, hvilket mange andre lande kunne lære meget af.

De nordiske lande topper også med høje skatter. Dræber det ikke væksten?»Nej, for befolkningen får noget for pengene. Høje skatter bremser ikke økonomisk vækst. De fremmer tværtimod innovation, velstand og Danmarks internationale konkurrenceevne. Høje skatter øger produktiviteten, fordi de sætter de fleste i stand til at få en uddannelse og gør det muligt for næsten alle at udnytte deres evner optimalt. Der er større social mobilitet i de skandinaviske lande end de fleste andre steder. Så høje skatter er en vigtig byggeklods for velstand og en stærk konkurrenceevne.«

Professoren tilføjer, at en stor, offentlig sektor, der tilbyder både børnepasning og ældrepleje, også øger erhvervsdeltagelsen blandt både mænd og kvinder, og en stor arbejdsstyrke er noget, som af sig selv skaber høj beskæftigelse og velstand. Samtidig betyder det sociale sikkerhednet, at flere tør forsøge sig som selvstændig, hvilket fremmer innovation.

»Men der er to trusler mod det, man kunne kalde den socialdemokratiske model,« siger Jeffrey D. Sachs, som i samme åndedrag understreger, at den socialdemokratiske model ikke er knyttet til ét enkelt politisk parti, men bygget op som et kompromis mellem flere politiske partier fra både højre og venstre.

»Den første trussel er den ideologiske modstand mod en samfundsmodel, hvor den offentlige sektor spiller en stor rolle. Det er en modstand, som er meget stærk i mit eget land, USA. Den anden trussel er globaliseringen, der er ved at skabe et kapløb mod bunden på skatteområdet, fordi alle lande slås om at tilbyde bedste vilkår. Men sandsynligvis bliver det andre lande, der fremover presses til at gøre det samme som i Skandinavien, hvis klodens store problemer med miljø og økonomisk ulighed skal løses. Den nordiske model har vist sig at være holdbar og meget robust over mange år,« siger Jeffrey D. Sachs, som torsdag talte til 450 deltagere på Skagen Fondens konference i København.

Her pegede han blandt andet på, at 2015 kan blive et skelsættende år for klodens miljø, fordi der skal tages flere vigtige beslutninger. Blandt andet skal FNs 193 medlemslande forsøge at opstille specifikke mål for, hvad der forstås ved en bæredygtig udvikling.

»Det er en beslutning, som vil ændre verden. Ikke fra den ene dag til den anden, men over de næste 40 til 50 år, hvor der skal ske store ændringer i vore levevis, hvis det hele ikke skal ende galt. Klodens befolkning vokser fortsat så stærkt, at vi er nødt til at ændre retning, hvis vi skal undgå en global miljøkatastrofe,« lyder det fra Jeffrey D. Sachs.