USA mistede 2,6 mio. jobs i 2008

Elendige arbejdsløshedstal fra USA's regering – men ikke helt så elendige, som markedet havde frygtet. Både aktierne og dollarkursen krøb svagt opad efter offentliggørelsen af tallene fredag eftermiddag.

Foto: JUSTIN SULLIVAN / AFP.
Læs mere
Fold sammen
NEW YORK: Godt en halv mio. amerikanere kom i år til at fejre jul og nytår som nyslåede arbejdsløse.

Det viser en serie af lidet opmuntrende data, der fredag 14.30 dansk tid strømmede ud fra USA's arbejdsministerium.

- Det officielle ledighedstal krøb i løbet af december op fra 6,8 til 7,2 pct. - Den amerikanske økonomi mistede 524.000 jobs i julemåneden, og samtidig blev tallene for oktober-november nedjusteret, så økonomien i alt mistede 2,6 mio. jobs i hele 2008.

- USA har nu mistet jobs i 12 måneder i træk. 1,9 mio. jobs forsvandt alene på de sidste fire måneder af 08; fra september og frem til nytår. - Nedturen på arbejdsmarkedet i 2008 er den værste på et enkelt år siden 1945, og ledigheden i USA er nu den højeste i 16 år. - Stillingerne forsvinder i stort tal fra både industrien, byggebranchen, finans- og servicesektoren. Kun i sundheds- og uddannelsessektoren er der blevet flere ansatte. - I november måned alene forsvandt 584000 stillinger, det højeste tal siden 1974. Ledighedstallet var ventet med stor spænding på finansmarkederne, hvor en del af investorerne og analytikerne havde frygtet endnu mere katastrofale tal.

Derfor ser fredag lidt paradoksalt ud til at blive en af de dage, da selv en dårlig nyhed løfter kurserne opad – alene fordi nyheden ”kun” er så dårlig som forventet, og ikke langt værre.

Recessionen kan mærkes
Umiddelbart efter at ledighedstallet kom ud krøb både de ledende aktie-futures og dollarkursen svagt opad. Det er tydeligt, at recessionen nu for alvor kan mærkes – men spørgsmålet er, hvor dyb den bliver, og hvor langvarig. Og debatten i de amerikanske medier går her til eftermiddag i flere retninger.

Nogle iagttagere spørger på tv-stationen CNBC, om tallet for december måned er til at stole på? Eller om det vil blive nedjusteret, præcis som det er sket for oktobers og novembers vedkommende.

Andre spørger, om tallene så at sige er ”elendige nok” til at sikre Barack Obama og hans kommende regering et hurtigt politisk flertal i kongressen for en solid investeringspakke i omegnen af 775 mia. dollar over to år.

I sin mest højprofilerede tale siden valget, forsøgte Obama torsdag at gå i offensiven og overbevise skeptikerne - både blandt skatteyderne og i kongressen om, at pakken er fuldstændig nødvendig.

”Hvis vi ikke gør noget, kan vi komme til at se en recession, der varer ved i årevis,” sagde Obama i sin tale på George Mason-universitetet i Virginia og advarede om tocifrede arbejdsløshedstal og en hel generation tabt på gulvet.

Panik i virksomhederne
Der er akut brug for investeringer, hvis recessionen ikke skal udvikle sig til en langvarig negativ spiral, siger analytiker David A. Levy til avisen New York Times:

”Selv med en stimulanspakke, kommer arbejdsløsheden stadig til at stige, og den når sandsynligvis over 9 pct. i udgangen af 09,” siger han, mens cheføkonom Robert Barbera siger til samme avis: ”Jeg frygter, at fra oktober måned og helt frem til og med april, får vi virkelig store tab på arbejdsmarkedet at se.”

Cheføkonom Mark Zandi forklarer, at finanskrisen har skabt panik i virksomhederne i løbet af efteråret:

”Der var et psykologisk skifte. Virksomhederne gik fra at forsøge at holde på deres ansatte til at fyre dem for blot at forsøge at overleve.”

Obama og hans team af økonomiske rådgivere håber at kickstarte økonomien og skabe 3 mio. nye jobs, blandt andet ved at investere massivt i skattelettelser, grøn energi, skoler og uddannelser, infrastruktur, hurtigt internet og elektroniske sundhedsjournaler til alle amerikanere.

Men den miserable situation på arbejdsmarkedet lægger også nyt pres på USA's forbundsbank Federal Reserve (the Fed) for at pumpe endnu flere dollar ud i finanssektoren. Og det selvom Fed allerede har sænket renten til nul og sendt hundredvis af mia. dollar i omløb i verdensøkonomien.

Referatet fra Feds seneste rentemøde i december viser, at centralbankdirektør Ben Bernanke og hans nærmeste regner med, at ledigheden fortsat vil stige ”betydeligt” helt ind i 2010.

Fredagens ledighedsrapport afrunder en uge med kummerlige data på flere fronter. Deprimerende tal fra både bil- og detailbranchen får flere analytikere til at frygte et BNP-minus i fjerde kvartal af 2008 på mindst 5 pct. Det vil i så fald være den værste nedtur for USA bruttonationalprodukt siden de tidlige 1980ere.