USA kan, hvad Europa ikke kan – men tre sorte skyer truer i horisonten

Den amerikanske centralbank satte renten ned i denne uge, men signalerede samtidig, at det går for godt i USA til flere rentenedsættelser. Jobmarkedet viser betydelig styrke, og husholdningerne er optimistiske. Præsident Trumps handelskrige har ramt resten af verden mere end amerikansk privatforbrug. Så burde alle være glade.

Den nu afsluttede strejke hos General Motors var den største siden 1970erne og har påvirket nøgletallene for hele den amerikanske økonomi. Bilindustrien er presset, blandt andet af præsident Donald Trumps handelskrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rebecca Cook

Da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag satte renten ned for tredje gang på tre måneder, var det samtidig med en klar besked til aktiemarkedet og præsident Trump: vi har nu gjort vores for at vaccinere økonomien mod dårligdom, men det går for godt til at blive ved med at sætte renten ned.

Det fik ikke overraskende præsidenten til Twitter-tasterne med en erklæring om befolkningens skuffelse over centralbankchef Jerome Powell og et krav om negative renter.

Men på trods af handelskrig og en infernalsk støj ud af Washington, går det godt i amerikansk økonomi. Fredagens »kongetal« for det amerikanske arbejdsmarked viste, at der blev skabt langt flere job end forventet. Hele 128.000 job blev det til i oktober, og samtidig blev jobvæksten i de foregående måneder revideret op.

Jobvæksten var faktisk endnu stærkere end som så, for en strejke hos bilproducenten General Motors betød, at omkring 46.000 personer i statistikken stod uden job, fordi de ikke fik løn under strejken. De kommer tilbage i november, hvor vi også kan forvente endnu flere ansættelser forud for den folketælling, der skal finde sted i april næste år. Det er servicesektoren, der – som altid – pumper nye job ud. Den vigtigste drivkraft er job i restauranter og barer, samt i sundhedsvæsenet. Så kan man filosofere over, hvorvidt der er en sammenhæng.

Den amerikanske ledighed er fortsat en my fra det laveste niveau siden 1969, mens stadig flere amerikanere har bevæget sig ind på arbejdsmarkedet. Det er en vigtig forudsætning for, at opsvinget kan fortsætte, uden at man enten løber tør for relevant arbejdskraft, eller at det hele drukner i lønstigninger og inflation.

Glade husholdninger

Med flotte stigninger i lønningerne og faldende inflation stiger husholdningernes købekraft også pænt. Amerikanerne er vant til politisk larm og reagerer derfor ved angreb på pengepungen og ikke på trommehinden. Forbrugerne er optimistiske, og i USA sidder forbrugerne ikke på hænderne. De nyeste væksttal for 3. kvartal viser, at der er pæn fart på amerikansk økonomi og den hjemlige aktivitet voksede med 2,2 pct. Privatforbruget fortsætter med at levere størstedelen af fremgangen.

Det er også et plus, at boliginvesteringer steg for første gang siden begyndelsen af 2017, hvilket er et klart bevis på, at Federal Reserves vending i pengepolitikken fra årsskiftet har haft en effekt. Her kan der ventes yderligere fremgang i de kommende måneder, også understøttet af et stærkt arbejdsmarked.

Samtidig stiger den offentlige efterspørgsel, finansieret af stigende budgetunderskud. Det er ikke holdbart på længere sigt, men det er børnebørnenes problem.

Problembørnene i amerikansk økonomi er således næsten udelukkende virksomhederne, hvor investeringerne faldt kraftigt i 3. kvartal. Det dækker blandt andet også over et lavere investeringsomfang i olieindustrien. Optimismen i de store amerikanske industrivirksomheder, der handler meget med resten af verden, faldt i september under den magiske grænse på 50, der er tærskelværdien mellem vækst og tilbagegang og forblev på det lave niveau i oktober. Det er en direkte konsekvens af præsident Trumps handelskrige.

Powell, quo vadis?

Meget mod sædvane begyndte Jerome Powell sit pressemøde i onsdags med en erklæring om, at »mine kolleger hos Federal Reserve og jeg selv er dedikerede til at tjene det amerikanske folk«. Det kunne lyde som svulstig retorik, men det er ikke mere underforstået, end at når man tjener det amerikanske folk, kan man ikke også tjene den amerikanske præsidents politiske interesser.

Hvis de seneste tal fra økonomien fortsætter i de kommende måneder, kommer der ikke flere rentenedsættelser i denne omgang. Det understregede Powell også ved, at risikobilledet for amerikansk økonomi bevæger sig i positiv retning. Det står i skærende kontrast til Den Europæiske Centralbank, hvor den nu afgåede chef, Mario Draghi, har malet med den store sorte pensel.

At der ikke kommer rentenedsættelser, er dog ikke det samme som at man skal til at hæve – den bold har Powell sparket langt ud i fremtiden.

Der er tre sorte skyer i horisonten, der kan betyde fornyet pres for rentenedsættelser. De færreste tror for alvor på, at USA og Kina kommer til at indgå en større handelsaftale, men hvis den højtbesungne første delaftale ikke bliver til noget og der kommer mere og ikke mindre straftold, tipper risikobilledet nedad. Det samme gælder, hvis præsident Trump i løbet af de kommende dage beslutter sig for at indføre straftold på europæiske biler.

Mest af alt er det dog risikoen for en ny nedlukning af den føderale regering, der spøger. Statens midlertidige bevillingslove udløber 22. november, og i lighed med tidligere er der ikke udsigt til øgede bevillinger til at bygge en mur mod Mexico. Kombineret med behovet for en afledningsmanøvre i forhold til rigsretsagen frygtes det, at præsident Trump vil blokere for en bevillingslov. Det slap han ikke godt fra i begyndelsen af året, men det fik Federal Reserve til at reagere. Præsidenten bestemmer fortsat selv, om det skal gå skidt nok til at få lavere renter.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør