USA holder renten i ro

Federal Reserve - den amerikanske centralbank - fastholdt renten uændret for femte gang i træk.

Den ledende rente for den amerikanske centralbank Fed er stadig 5,25 procent efter onsdagens rentemøde - men banken løfter en advarende pegefinger i forhold til inflationen.

Det var i forvejen ventet, at renten ville forblive uændret i denne omgang.

Tidligere i dag viste USAs samlede vækst for 2006 sig at være stærkere end ventet, mens inflationspresset tog en smule af.

Renten i USA har nu været på samme niveau siden juni i fjor - efter 17 små nøk opad i træk.