Universiteter skruer op for kommercielle satsninger

Der er lang vej endnu, før vi kan måle os med de bedste, men danske universiteter er blevet bedre til at tænke i kommercielle baner, uanset hvilke parametre man måler på.

Carlsberg formand Flemming Besenbacher vil i endnu højere grad udnytte universiteternes kommercielle potentiale Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske universitetsforskere er blevet bedre til at lave opfindelser, de sender flere patentansøgninger, og de øger lidt efter lidt samarbejdet med erhvervslivet.

Det er konklusionen på en ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har gennemgået alle de store danske forskningsinstitutionernes indsats for at omsætte forskning til kommercielle produkter. Trods stigningen på alle parametre står det dog samtidig klart, at der endnu er lang vej, før danske universiteter for alvor formår at omsætte forskningen til nye indbringende produkter. De offentlige danske forskningsinstitutioner indberettede sidste år 484 opfindelser fra danske forskere, og de søgte patent på 198 opfindelser. Det er de største antal, siden man begyndte at lave statistikken i år 2000, og både antallet af opfindelser og patenter er i grove tal blevet firdoblet siden årtusindeskiftet.

Samtidig blev der indgået 120 licens-, salgs- og optionsaftaler med erhvervslivet, og det er også det absolut største antal nogensinde. Danske universiteter, sygehuse og sektorforskningsinstitutioner er dermed kommet christiansborgpolitikere fra begge sider af folketingssalen en smule i møde, da en mere vækstorienteret forskningsindsats længe har været et hedt politisk ønske.

Den danske forskning er dog fortsat mindre kommercielt rettet end i mange lande omkring os, men uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) er »ret glad for rapporten og de nye tal«.

»Samarbejdet og vidensdelingen med erhvervslivet skal blive endnu tættere fremover, men jeg glæder mig over, at det går fremad. Mange års lavkonjunktur har skabt stort fokus på problemstillingen, og jeg tror også, at den store politiske opmærksomhed på området har hjulpet. Der er en kulturændring på vej,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Mange erhvervsledere har i årevis været utilfredse med et manglende kommercielt sigte i danske forskningsinstitutioner. En sammenligning med andre vestlige lande viser samtidig, at Danmark halter efter mange lande, når der måles på patent-ansøgninger, opfindelser eller salgsaftaler i forhold til universiteternes forskningsbudget. I Storbritannien, der indtager en topplacering, indgår forskningsinstitutionerne for eksempel omkring fem gange så mange licens- og salgsaftaler som Danmark, selv om der korrigeres for størrelsen af forskningsbudgetterne.

Mulig milliardgevinst

Berlingske Business har tidligere beskrevet en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Damvad, der konkluderer, at der ligger en potentiel tocifret milliardgevinst, hvis universiteterne bliver bedre til at samarbejde med private virksomheder.

En af de tunge erhvervsfolk, der jævnligt har taget del i forskningsdebatten, er bestyrelsesformand for Carlsberg og Carlsbergfondet Flemming Besenbacher, der også er professor på Nanoscience Center på Aarhus Universitet. Han har tidligere fastslået i Berlingske Business, at »vi langtfra får nok kommercielle produkter og nye processer ud af den fremragende forskning, der foregår i Danmark og Europa«.

Flemming Besenbacher kalder de nye tal for en rigtig god nyhed, og han fastslår, at universiteterne over det seneste årti gradvist er blevet mere fokuserede på at skabe nye virksomheder og samarbejdsaftaler med erhvervslivet.

»Men der er ingen tvivl om, at vi fortsat langtfra udnytter det store potentiale. Vi skal i langt højere grad have folk, der ved noget om at drive virksomhed, til at hjælpe forskerne på universiteterne. Det kan for eksempel være business angels, der ved noget om begge lejre, der kan ansættes som konsulenter,« siger Flemming Besenbacher.

Carlsberg-formanden har gode muligheder for at påvirke området, da han tidligere i år blev udpeget til bestyrelsen i Danmarks Innovationsfond, der blev etableret efter en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Her vil han blandt andet arbejde for fleksible offentlig-private samarbejdsformer.

Kulturen skal ændres

»Vi skal have etableret en kultur på universiteterne, hvor de i langt højere grad bliver bedre til at styrke iværksætteri og samarbejde med erhvervslivet, men vi skal gøre det fokuseret,« siger Flemming Besenbacher.

Han fastslår samtidig, at de nye tal langtfra fortæller hele historien, da man for eksempel ikke har data om værdien af en given samarbejdsaftale med erhvervslivet. Den største værdi ligger stadig i den viden, som fremragende kandidater fra Universiteterne bringer ud til erhvervslivet.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har ligeledes en forventning om, at den nye innovationsfond kan sætte mere fart på kommercialiseringen af den offentlige forskning. Men hun afviser at stille skrappere krav til universiteterne.

»Vi stiller skam skrappe krav, og en del af universiteternes udviklingskontrakter handler om et tæt samarbejde med erhvervslivet. Men man bliver ikke dygtigere af at blive fattigere. Vi skal videre, og nu kan vi jo se, at det går fremad,« siger hun.

I 2013 blev der indgået i alt 3.332 forskningsaftaler mellem private virksomheder og videninstitutionerne. Det er en lille stigning på tre procent i forhold til 2012.