Unge danskere skal arbejde, til de er 74 år gamle, men vil de det? Hidtil ukendt fænomen kan komme til at koste os milliarder

I både Korea og Japan er den gennemsnitlige pensionsalder på omkring 70 år, fremhæver tidligere overvismand. Det er derfor ikke »fri fantasi« med så høj en pensionsalder i Danmark, påpeger han. Spørgsmålet er så, om flere vil trække sig tilbage for egen regning?

De unge gymnasieelever har et langt arbejdsliv foran sig. De kan først komme på pension flere år efter, at de er fyldt 70 år. Men vil de det? Mange danskere ønsker at trække sig tidligere tilbage, og det afgørende i den sammenhæng er, at danskerne ønsker at bestemme selv, fremhæver pensionsselskabet Danica Pension. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du skal arbejde, til du er 74,5 år gammel. Sådan lyder beskeden til de mange tusinde unge danskere, som fylder 19 år i år.

Årgangen kan dermed se frem til en alder for folkepensionen, der er næste ti år højere end for de danskere, som trækker sig tilbage i øjeblikket.