Ulrik Bie: På onsdag er det ikke spørgsmålet om renter, der bekymrer mest – det er udfordringen af en 30-års-fortælling

Investorerne venter med spænding – og usikkerhed – på onsdagens møde i den amerikanske centralbank. Flere spørgsmål trænger sig på, og ifølge Berlingskes økonomiske redaktør handler de ikke kun om renter.

Mens Donald Trump var meget eksplicit omkring, at aktiemarkedet var hans indikator for succes, er det en helt anden situation for Joe Biden. Det har også indflydelse på den amerikanske centralbank, vurderer Ulrik Bie. Alex Wong/AFP/Ritzau Scanpix

Efter lukketid mandag er det danske eliteindeks (C25) faldet med 3,45 procent, mens det amerikanske indeks S&P 500 i skrivende stund er nede med omkring 1,5 procent.

Men investorerne har ikke bare haft en dårlig start på ugen. Siden begyndelsen af året er det danske marked faldet med omkring 12 procent.