Ulrik Bie: Kina er som en alkoholiker, der behandler sig selv med vodka

Der var masser af lovprisninger og fine paroler, da Kinas folkekongres mødtes. Men målsætninger om høj økonomisk vækst brager direkte ind i de stærke strukturelle kræfter, der er mere end blot vejbump på Kinas vækstrejse. Det kan blive rigtig grimt. For præsident Xi Jinping. 

Kinas præsident Xi Jinping har opgivet det tidligere mål om økonomisk vækst for enhver pris. Nu er »sikkerhed« og »stabilitet« de vigtigste nøgleord.  Wang Zhao/AFP/Ritzau Scanpix

Myndighederne kalder det en opvisning i folkedemokrati. Andre kalder det et gummistempel. Men hvad man end kalder det, er møderne i Kinas Nationale Folkekongres ikke ligegyldige.

Her kan man aflæse, hvem der er inde, og hvem der er ude. Og her kommer udmeldingen om de økonomiske mål og et væld af nye politiske tiltag.