Den har været længe undervejs, men nu er der endelig kommet en fælles udtalelse fra USA og EU om de fremtidige handelsforhold. Håndtrykket mellem Donald Trump og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i juli får nu konkret indhold, som virksomhederne kan forholde sig til.
Det er en skæv aftale, der bygger på en europæisk accept af Trumps handelsmur med generel told. Men der er en række punkter, som gør aftalen bedre for EU, end hvad der var frygtet i første omgang. Og den skaber mere klarhed for europæisk erhvervsliv end først frygtet.