Ulrik Bie: 100 dages kaos har afsløret Trumps sårbarhed

Donald Trumps anden embedsperiode er kommet fra land med et historisk kaos, der har udfordret de flestes fatteevne. Det er ikke kun handelskrigen, men også de mange indenrigspolitiske tiltag, som vi ikke hører så meget om herhjemme. Men i løbet af de første 100 dage er det også blevet krystalklart, hvad der er Trumps svage punkt.

Der er gået hundrede dage. Det føles som år og lidt som coronatiden, hvor tiden forsvandt ned i et sort hul. Hvor man skal forholde sig til så mange forskellige forhold på én gang, at det er nemt at løbe forvirret rundt og se på træer i stedet for skoven.

Donald Trumps strategi for den første tid ved magten har været et nærmest manisk forsøg på at få så meget af dagsordenen smidt på bordet på én gang og dermed oversvømme både medier og politiske modstandere med sager at forholde sig til.