Virksomhedsejere låner i stor stil af firmakontoen, selv om det er i strid med loven. Siden november 2010 har Skat, Erhvervsstyrelsen og Bagmandspolitiet haft fokus på at få nedbragt antallet af firmaer, der optager ulovlige aktionærlån, skriver Børsen.

Trods det er antallet af ulovlige aktionærlån i stigning. I 2011 registrerede revisorerne herhjemme hele 16.427 af slagsen, hvilket svarer til, at 8,5 procent af alle de selskaber, der får revideres deres regnskaber, har ulovlige aktionærlån.

Det er samtidig en stigning fra året før, hvor der blev opdaget 16.115 ulovlige aktionærlån, hvilket svarede til 8,1 procent af selskaberne.

"Hvis vi er oppe i det leje igen, så tror jeg ikke, vi kan sige andet herfra, end at det for det første er rigtigt, rigtigt ærgerligt. For det andet viser det, at der fortsat er brug for en indsats på området, og der må man sige, at det måske ikke går så hurtigt, som man har håbet. Men vores håb og forventning er stadigvæk, at det må kunne nedbringes," siger kontorchef Marie Voldby fra Erhvervsstyrelsen til Børsen.

Med skattereformen er de ulovlige aktionærlån blevet gjort skattepligtige, og det håber de involverede parter vil få antallet til at falde markant. Men det gælder kun for de ulovlige aktionærlån, som der er blevet udbetalt efter august i år, hvor lovforslaget blev fremsat.

"Der er en stor mængde ulovlige lån, som der ikke er grebet ind overfor, og der må erhvervsstyrelsen som den ansvarlige myndighed jo overveje, hvad man vil gøre, og om man vil følge op," siger adm. direktør for FSR Danske Revisorer, Charlotte Jepsen, der er klart utilfreds med det høje antal og myndighedernes indsats.

Et af de mest spektakulære aktionærlån var, da tidligere bestyrelsesformand for IT Factory Asger Jensby lånte sig selv 18 mio. kroner. Og han er bare én af mange, der har optaget et ulovligt aktionærlån.