Kommuner skal leje lokaler ud til markedsprisen – de må ikke bare leje ud uden at have afprøvet, hvad markedslejen er.

Det har Konkurrencestyrelsen afgjort i en konkret sag fra Tårnby Kommune, der har udlejet lokaler på Kastrup Lystbådehavn til bådforretningen Hellers i 2004 uden at annoncere det ledige lejemål offentligt.

Styrelsen vurderer, at lejen i perioden har været godt 700.000 kr. for lav. Hellers må nu efterbetale 80.000 kr. Beløbet er mindre end støtte, da firmaet har været i god tro, fordi fejlen ligger hos kommunen Fremover skal bådforretningen betale markedsleje.

- Sagen er principiel. Den viser, at kommuner skal være opmærksomme på, at salg og udlejning af kommunale ejendomme og grunde sker på markedsvilkår, siger vicedirektør i Konkurrencestyrelsen, Kim Sparlund.