Ugens op- og nedture: Novo-pengetank i spenderbukser

Foto: Niels Ahlmann Olesen, Betina Garcia, Simon Læssøe og Mads Joakim Rimer Rasmussen.   Fold sammen
Læs mere

Ugens opture:

Novo-pengetank i spenderbukser

Kasim Kutay hedder han. Bosiddende i London, men også chef for landets største private pengekasse, Novo Holdings, beliggende i Tuborg Nord, København.

Kasim Kutay kom for halvandet år siden til Novo Holdings med den opgave at få finpudset strategien. Noget tyder på, at han er ved at lykkes med det projekt – et stærkt fokus på life-science, altså forretninger og investeringer i biotek-, medicinal- og ingrediensvirksomheder, og kun det som Novo Holdings-­folkene i særligt grad kender til. Heraf med en betydelig satsning på biotek.

Senest har Kasim Kutay og hans folk sat en mia. kr. af til investeringer i risikofyldte biotekvirksomheder, som skal forske nye antibiotikapræparater frem. Der er behov for nyt antibiotika, fordi forskerne frygter, at flere og flere patienter vil dø på grund af resistens over for den nuværende kendte antibiotika.

Nu investeres der således en mia. kr. i fonden Repair Impact Fund, som ifølge dagbladet Børsen skal identificere 20 lovende virksomheder med antibiotika i pipelinen.

Per Hallgren – nu bag bardisken

Per W. Hallgren er den stille og rolige type uden de store armbevægelser. Hans motto må være at lade resultaterne tælle.

Men rent faktisk har han styret ejendomskoncernen Jeudan med sikker hånd som topchef siden 2005. Med opkøb på opkøb på ... Altså igennem mindst én finansiel krise.

Jeudan er en rigtig københavner-ting med over 90 procent af ejendomsporteføljen beliggende i København og med en tyrkertro på især det indre København. Senest med opkøbet af Kronprinsensgade 4-6 – en berømt ejendom i København, eftersom denne ejendom i 40 år har huset Nordens første Pariser-café, Café Sommersko. Som Berlingskes læsere vil vide en cafe, som har levet et ulykkeligt liv de senere år.

Per Hallgren er kendt som en ordentlig og redelig businessmand, og hvis nogen kan genskabe et »nyt« og levedygtigt Café Sommersko, jamen, så er det Hallgren.

​Favorit til titlen »årets købmand«

Den norskejede dagligvarekæde Rema 1000 har fortsat fart på. Rema Danmark og dets daglige chef, Henrik Burkal, leverer både på top og bund i det 2017-regnskab, der netop er blevet sendt på gaden. Vækst i 2017 på 12 procent til en samlet omsætning på 14 mia. kr. Det er faktisk et stærkt signal fra årets købmand.

Rema 1000 er således blandt de kæder, som trodser grædekonerne i denne del af detailhandelen. I et svagt øjeblik kunne man kalde det excellent ledelse. For Henrik Burkal handler det i høj grad om at finde en formel, hvor både leverandører, kunder og ikke mindst de franchise-købmænd, der driver de enkelte butikker, er tilfredse. Den formel synes Burkal at have fundet.

Rema overtog i 2017 en del af de Kiwi-butikker, som konkurrenten Dagrofa ikke var lykkedes med. Også fremover venter Rema at åbne nye butikker. Som kunde skulle man synes, at Danmark er over­plastret med supermarkeder, men Burkal & co. mener noget andet. Kunsten må være at finde en god placering og en dygtig købmand.

 

Ugens nedture:

Schlüter-skandalen pletter branchen

Føljetonen i den endeløse og følelsesladede Schlüter-sag om svindel med Copydan-penge bliver mere og mere grotesk. Svært egentligt at fatte, hvad der er foregået bag gardinerne i det ellers i mange år respekterede københavnske advokatfirma – med mærkelige pengeoverførsler på kryds og tværs i advokat­firmaet. Nu fyger det så blandt de anklagede med gensidige beskyldninger.

Hovedpersonen, den 73-årige Johan Schlüter, som har lagt navn til firmaet, er den ene af de tre på anklagebænken i Københavns Byret. Firmaet er kollapset, og Johan Schlüter har tabt alt. Afhøringerne vidner om personlige relationer, som angiveligt har sat de juridiske regler og interne forretningsgange ud af funktion.

Gossipperne har set meget i tidens løb, men sjældent noget som dette, og det varsler jo i grunden ilde for tilliden til advokatfirmaer, der forvalter andre folks penge. Men brådne kar kan man aldrig gardere sig 100 procent imod, og konkret er det domstolene, der har det sidste ord i Schlüter-sagen.

Bankmanden med de ni liv

Topchefen i Alm. Brand-koncernen, Søren Boe Mortensen, er kommet på fode igen efter at have været presset helt derud, hvor bankdirektører ellers bliver vist vintervejen.

Den hårdt prøvede finanskoncern tjener igen gode penge, en rund milliard i 2017. Glemt er tidligere tiders katastrofale satsning på bankdelen, Alm. Brand Bank, der har kostet aktionærerne så store værdier.

Heldigt for Søren Boe Mortensen er det, at han har en god og frem for alt tålmodig ejer, nemlig Foreningen Alm. Brand af 1792, som sidder på 60 procent af ejerskabet i det børsnoterede Alm. Brand. Boe Mortensen har et godt forhold til direktøren hos ejeren, det er nemlig også Søren Boe Mortensen, og hokus pokus, så sidder Alm. Brand-chefen strategisk godt placeret.

Den 62-årige Søren Boe Mortensen har styret Alm. Brand-koncernen siden 2001. Det er rekordlang tid i denne branche. Boe Mortensen tror fortsat på ideen med bank i Alm. Brand-koncernen med købet af Saxo Banks filialer.

 

Skal Anders Fogh blot lægge navn til?

Hm, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet fløjet ind som medlem af rådgivningsudvalget i den lille, men omstridte lettiske bank Norvik Banka. Altså ikke et job med indflydelse i bestyrelsen i banken, men alene et job som medlem af et rådgivningsudvalg. Honorar ukendt.

Tanken må være, at banken fremover skal kunne markedsføre sig med navnet Anders Fogh Rasmussen over for kunder og måske i særlig grad over for de lokale myndigheder. Anders Foghs væsentligste bedrift må således være »at lægge navn« til.

Norvik Banka har haft og har flere udeståender med den lettiske stat. Hertil kommer, at banken tidligere har fået en bøde for at bryde sanktioner mod Nordkorea. I sandhed en omstridt bank. Anders Fogh siger til Berlingske, at han ikke »kunne drømme om at »tage et gamble«.«

Han understreger, at han har undersøgt sagen til bunds og er overbevist om de bedste hensigter – fra bankens side. Det må så komme an på en prøve.