Ugens op- og nedture

ARKIVFOTO 2016 af Mærsk CEO Søren Skou til et pressemøde d. 22. september 2016- - Se RB 2/11 2016 08.17. Mærsk Gruppens resultat for årets tredjekvartal er ikke tilfredsstillende. Det vurderer koncernens topchef, Søren Skou. Søren Bidstrup/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Opture:

Her er vinderen i Mærsk version II

Det har været en af de helt store uger for Mærskologer som seniorgossip-chef­redaktør Hansen og undertegnede juniorredaktør.

Det er selvfølgelig salget af Maersk Oil, som har været så spændende for os at dykke ned i, og ikke mindst de konturer af fremtidens A.P. Møller - Mærsk, som mange længe har ledt forgæves efter.

Det krævede en hård hånd fra ledelse og bestyrelse, at man tog den »store« beslutning og solgte Maersk Oil. Mange havde troet, at olieaktiviteterne ville blive fusioneret ind i et nyt selskab, og at Mærsk dermed ville være blevet som ret aktiv ejer. Nu cutter man i stedet forbindelsen og nøjes med betaling i aktier i køberen, franske Total.

Samtidig ser vi nu konturerne af en vinder internt i A.P. Møller - Mærsk. For det ser ud til, at Mærsk-bestyrelsen og familien for alvor har købt Søren Skous strategi om en totalsatsning på transport og logistik.

Så Skous retning er den, man nu for alvor tager – helhjertet. Og det giver handlemuligheder – og krav til resultaterne.

Ekspert med insiderviden, der tør sige fra

På Gossip elsker vi penge. Og vi er ikke bange for at fejre dem, der er dygtige til at tjene dem.

Alligevel er det indimellem godt at blive husket på, at der er forskellige måder at tjene penge. De lovlige og de ulovlige. Og dem på kanten.

Derfor var det usædvanligt spændende læsning, da Business forleden interview­ede CBS-professor Brooke Harrington, der har udgivet bogen »Kapital uden grænser«.

For Harrington er ikke bare en helstuderet akademiker. Hun har også arbejdet i den virkelige verden, som international formueforvalter – og altså midt blandt de rådgivere, som verden over har travlt med at hjælpe mennesker med at investere og placere deres formuer.

Jeg synes, det er en tiltrængt opsang, som Brooke Harrington kommer med. Hun advarer om, at alt for mange milliarder forsvinder i skattely, og så peger hun fingre ad de nyttige hjælpere, som muliggør, at penge forsvinder ind i skattelyene.

Anders Dams særlige sans for timing

Han deler vandene. Der er dem, som elsker Jyske Bank-direktør Anders Dam for hans evner som bankdirektør og for hans evne til at tale lige ud af posen – indimellem i hvert fald. Omvendt hader mange – også i hans egen branche – ham for hans evne til at kommunikere og drille konkurrenterne.

Jeg kan godt forstå, at mange synes han er irriterende. Men man kan ikke tage fra ham, at han forstår at ramme det helt rigtige tidspunkt, når han vælger at kommunikere.

Som nu forleden, da Jyske Bank leverede et pænt regnskab, men hvor Anders Dam talte om bidragssatser og boliglån i stedet for egentlig bankforretning.

Han valgte altså at tale direkte ind i slipstrømmen efter den hårde kritik af manglende konkurrence på boliglån, som Konkurrencerådet smed af sted for få dage siden.

Dermed gik han i flæsket på konkurrenterne i realkreditbranchen, og det gør med sikkerhed ondt, fordi deres argumenter for den mangelfulde konkurrence er svære at sælge.

Nedture:

Niels B. er vinder i Lego, men taber i Mærsk

Beslutningen i Mærsk om at sælge den nationale olie har givetvis været vendt og drejet mange gange i Mærsk-toppen med fortalere for at sælge og fortalere for at forblive i olie. Dermed er der både vindere og tabere efter den historiske beslutning på Esplanaden.

Det er svært at komme uden om Søren Skou på vindersiden, men hvem er så taberne? Tja bum bum, gossipperne vover en påstand om, at den tidligere Danfoss-chef Niels B. Christiansen bankede på døren hos Lego i Billund, fordi han kunne se, at der ikke ville være en fremtrædende placering til ham på Esplanaden, nu hvor både formandsposten i A.P. Møller - Mærsk er besat, og hele energiforretningen under afvikling.

Den gamle sang om, at der er koldt på toppen, er selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft. Niels B. er en af landets absolut stærkeste topledere, og derfor må man tro, at personlig kemi helt oppe i Mærsk-toppen alene har gjort udfaldet og dermed placeret Niels B. som en af taberne på Esplanaden.

Hvordan synes du selv, det går, Rørbye?

Det statslige DR betragter sig selv som en hardhitter med hårdtslående, konfron­terende journalistik, hvor man ikke tager et nej for et nej – dog lige med undtagelse af når det handler om DR selv. Så må topledelsen godt krybe i skjul.

Den 53-årige DR-generaldirektør siden 2010, Maria Rørbye Rønn – jurist af uddannelse – har som topchef været næsten totalt fraværende igennem de seneste måneders mange problemsager. Altimens har offentligheden – politikere og eksperter af alskens slags – banket DR-institutionen og dermed også DR-medarbejderstaben gul og blå. Først nu føler DR-generaldirektøren anledning til at træde op på ølkassen. Med en spareplan, der også indebærer fyringer.

Det matcher ikke rigtigt det skudsmål, Maria Rørbye fik i 2010, da hun som konstitueret DR-generaldirektør blev rost for sin personaleledelse. Mange dårlige sager er siden løbet igennem DR-huset, og nu venter så den helt store prøvelse i 2018: Et nyt medieforlig med færre penge til DR, en formand, der skal skiftes ud, og tjah, en DR-direktør, hvis ansættelse man må antage er oppe til vurdering.

Fiskeskipper Kjeldsen har tabt trawlet

Det er forståeligt, at skagboen Henning Kjeldsen er rasende over, at omverdenen er begyndt at blande sig i hans fiskeribusiness, nu hvor det er gået så fremragende for både ham selv og hans hustru, Birthe Kjeldsen, i rigtigt mange år.

Skandalen med fiskekvoterne er langsomt blevet trevlet op, kulminerende med en benhård Rigsrevisionsrapport, politianmeldelser og så videre. Henning Kjeldsen og hans milliardformue er blevet personificeringen af et system, som man som almindelig borger egentlig troede hørte hjemme i en bananstat. Hvorom alting er, så tog Berlingske for nogle dage siden kontakt til Henning Kjeldsen for at høre hans udlægning. Eder og forbandelser fra Kjeldsen blev over for journalisten afsluttet med et »Du er jo en forbandet idiot«.

Alle kan selvfølgelig have en dårlig dag, og kvotekongerne kan – måske – med en vis ret klandre ministeriet og embedsmændene for at have sat det blinde øje til forretningsmetoderne på fiskepladserne. Men hr. Kjeldsen, vi vil også gerne høre din version.