Ugen på forkant: Lobbyister tager fat på en gylden uge

Ugens politiske høring om hvidvask af penge er både god og nødvendig. Men vi er naive, hvis vi tror, at der ikke dukker nye sager op – for kriminalitet er et kreativt fag.

Claus Skovhus Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Regnskabssæsonen begynder at ebbe ud for denne gang. Nok vil der dukke et enkelt eller to kvartalsregnskaber op, men ugens fokus er et helt andet sted.

Det er lobbyisternes gyldne uge med høringer, topmøder og konferencer – om bankers indsats mod hvidvask af penge, skattefordele for erhvervsdrivende fonde, kvinders betydning i den globale økonomi, grønne job og platforms­økonomi.

Det blå Danmark bliver fejret på Rederiforeningens årsdag, hvor forfatteren bag bøgerne Funky Business og Karaoke Capitalism, Kjell Nordström, er hovedtaleren, der vil fortæller om at blive ramt af det ultramoderne.

Det bliver med andre ord ugen, hvor beslutningstagere får flade baller, og mange vil se frem til »a damn fine cup of coffee«, som agent Cooper lærte os at sige for 25 år siden, da TV-serien Twin Peaks lagde gaderne øde: Alle ville vide, hvem der myrdede Laura Palmer.

I modsætning til Matador, der blot er renset og teknisk moderniseret, kan amerikanske seere sidst på ugen se frem til helt nye afsnit af Twin Peaks.

Men inden vi kommer til søndag, skal vi gennem en høring om hvidvask af penge. Høringen på Christiansborg tager udgangspunkt i Berlingskes afsløringer af omfattende hvidvask gennem danske banker, efter at det er dokumenteret, at Nordea og særligt Danske Bank syste­matisk blev brugt til lyssky penge­overførsler i de baltiske lande.

Danske Bank vil på høringen fortælle, at den selv opdagede hvidvaskningen, fik smidt kunderne ud og udskiftet ledelsen, ligesom bankens afdeling for hvidvask beskæftiger flere hundrede ansatte, og at det koster banken omkring en halv milliard kroner at kontrollere, om den bliver misbrugt. Nordea vil fremlægge lignende tal og vil helt sikkert fortælle, at det ikke er i bankernes interesse at medvirke til ulovlig transport af penge, og de har en pointe, for servicering af kriminelle ikke er en holdbar forretningsmodel.

Høringen om hvidvask skal være med til at afdække, om lovgivningen er tidssvarende, og om gråzoner skal elimineres. Det er alt sammen godt og nødvendigt, men vi vil være naive, hvis vi tror, at der ikke dukker nye sager op. Kriminalitet er et kreativt fag, og det vil ugen også bære præg af.

Tirsdag vil retten i Hjørring indlede en bedragerisag mod en tidligere rengøringsboss, der er tiltalt for at have svindlet for 40 mio. kr. Han menes at have brugt fupfakturaer til at opnå banklån for kort tid efter at gå konkurs. Den tiltalte nægter sig skyldig.

Senere på ugen vil Østre Landsret i København taget stilling til, om den fallerede ejendomsmilliardær Carsten Leveau blev erklæret konkurs på et forkert grundlag.

Han stod bag et af de største krak under finanskrisen, men Carsten Leveau mener, at han gik konkurs på et forkert grundlag.

Derfor har han anlagt et civilt søgsmål, hvor han gør krav på 1,9 milliarder kr. i erstatning fra Finansiel Stabilitet, der overtog Roskilde Bank. Ifølge Leveau gik banken med til at forøge kreditterne til hans selskaber, velvidende at banken ikke var i stand til at løfte opgaven. Sagen handler ikke så meget om, hvorvidt Leveau har ret, men om han kan få medhold til at afprøve påstanden. I første omgang blev han afvist i byretten.

Leveau har forlængst forladt Danmark, og han har siden holdt lav profil, men er efter sigende i gang med nye projekter i Storbritannien.

Men ugen handler om meget andet end økonomiske fiflerier og konkurser.

Den kommer også til at handle om erhvervsdrivende fonde, der sidder tungt på erhvervslivet. I dag oprettes der ikke længere erhvervsdrivende fonde, da skattereglerne er blevet lavet om, så det ikke er attraktivt at overdrage en virksomhed til en fond.

Fortalerne mener, at fondene har været garanter for et solidt erhvervsliv. Novo og Lundbeck er kontrolleret af en fond, A.P. Møller - Mærsk er det samme.

For familier kan fonde være en garanti for, at de kan beholde en fast tilknytning til selskabet, men mange glemmer, at familierne afgiver ejerskabet.

De fleste tror stadig, at det er Mærsk-familien, som ejer A.P. Møller - Mærsk. Det er det ikke. Det er en fond. Familier, der træffet beslutning om at overdrage ejerskabet af en virksomhed til en fond, må acceptere, at de nu skal varetage en fonds ejerinteresser og ikke personlige interesser. Det kan være svært.

Claus Skovhus er Berlingske Business’ debatredaktør.