Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København: Søndagens store internationale afsløring af brugen af panamanske skuffeselskaber eller -fonde som skattely, vækker harme hos udviklingsorganisationen Ibis.
Her ærgrer international chef Lars Koch sig over, at privatpersoner og virksomheder på den måde forsøger at slippe for at betale den skat, de ellers er forpligtet til.
- Hver gang, at der er en, der ikke betaler sin skat, er der et børn, der ikke kommer i skole, eller en skole, der måske slet ikke bliver bygget.
- På den måde koster skatteunddragelse udviklingslandene milliarder, som kunne være brugt på uddannelse eller sundhedsvæsenet, siger han.
Lars Koch er både overrasket og skuffet over, at danske banker og virksomheder tilsyneladende også er involveret.
Han betragter nemlig Danmark som et foregangsland, der har indført høje standarder for gennemsigtighed inden for selskabsregistrering.
Og han mener, at Danmark af samme grund bør arbejde for at få implementeret de samme standarder i alle lande.
- Vi skal have sortlistet de lande, der ikke vil leve op til disse standarder, og vi skal have indført sanktioner, der kan presse dem til at gøre det.
- Erfaringen viser, at da eksempelvis USA pressede schweiziske banker til at udlevere oplysninger og pålagde dem høje strafrenter, så gik der en kun en uge, før oplysningerne lå der.
- Hvis man gjorde det samme med Panama, så ville landet også være nødt til at følge trop.
Oplysningerne om danske bankers involvering i skatteunddragelse stammer fra en læk hos rådgivningsselskabet Mossack Fonseca i Panama, som har specialiseret sig i at oprette selskaber i lande, der fungerer som skattely.
En medarbejder har lækket en enorm bunke e-mails fra perioden 2004-2015. Både banker og enkeltstående klienter optræder med navn i dokumenterne.
Ifølge DR optræder danske virksomheder og enkeltpersoner i mere end 1000 dokumenter.
/ritzau/