Udsigt til største reallønsfremgang i seks år

Lønningerne steg med 2,2 pct. i tredje kvartal i år sammenlignet med tredje kvartal sidste år på DA-området.

Shopping på Strøget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det viser lønstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Og tallene er godt nyt for danske lønmodtagere, understreger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit i et notat.

- En lønstigningstakst på 2,2 pct. må bestemt siges at være på den positive side og skal generelt ses som et udtryk for, at dansk økonomi trods alt er i bedre form end tidligere, hvor særligt arbejdsmarkedet fører an. Situationen for den almindelige lønmodtager er da også rigtig gunstig i øjeblikket. Lønningerne stiger således i et klart højere tempo end forbrugerpriserne, siger Tore Stramer i notatet.

Nykredit venter, at inflationen i år ender på 0,5 pct., mens lønvæksten i den private sektor stiger cirka 2 pct. Det giver en reallønsvækst på cirka 1,5 pct.

- Dermed er der også udsigt til det tredje år i træk med stigende realløn. Men ikke nok med det, så tegner reallønsfremgangen i år til at blive den største målt siden 2009, siger chefanalytikeren.

Udsigten til reallønsfremgangen sammenholdt med de lave renter, en beskæftigelse i fremgang og en bedring i boligmarkedet er alt sammen godt for det private forbrug, lyder vurderingen fra Nykredit.

- Der bliver dog formentlig ikke tale om et nyt forbrugsopsving. Dertil er danskernes gæld fortsat for høj. Men lidt har som bekendt også ret, og med tanke på at privatforbruget udgør i omegnen af 50 pct. af BNP (bruttonationalproduktet, red.), så er fremgangen i privatforbruget en kærkommen påmindelse om, at opsvinget holder sig på sporet, siger Tore Stramer.