Udlændinge skal lære sprog i virksomheder

Læs mere
Fold sammen
Udlændinge skal ikke som i dag samles i busser, køres 60 km væk, undervises i fire timer og så igen køres

60 km tilbage til deres virksomheder. Sprogundervisningen skal foregå i virksomhederne.


Det var regeringens mest konkrete

bud på udlændinges integration på arbejdsmarkedet, da integrationsminister Bertel Haarder (V), beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) og fungerende justitsminister Brian Mikkelsen i går fremlagde budet på en ny udlændingepolitik.


Og

det er præcis, hvad virksomheder, som ErhvervsBladet har talt med, mener, er det mest effektive middel for at fremme integrationen.


-

Arbejdsmarkedets parter skal gøre en kraftanstrengelse for at få de nye borgere ind på arbejdmarkedet. For får

de først foden indenfor, er der langt større chance for, at de bliver. Vi vil respektere de kollektive overenskomster.

Men via f.eks jobtræning og danskundervisning i arbejdstiden skal de i gang. Regeringen kan ikke skaffe job til udlændinge -

det sker ude i den virkelige verden, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.


Integrationsminister Bertel

Haarder (V) udtrykte det sådan: Vi stiller krav til erhvervslivets organisationer og fagbevægelsen om, at de nu også viser,

at de har brug for udlændingene på arbejdsmarkedet.

Enkelte kontrakter

Beskæftigelsesministeren fortæller,

at regeringen er helt åben over for, hvordan sprogundervisningen skal finde ud på virksomhederne. Den vil gerne give penge

for, at det kan lade sig gøre. Det vigtigste er, at der bliver afsat timer på virksomhederne til sprogundervisningen

- så jo mere fleksibel ordning vi kan finde, jo bedre, er meldingen fra regeringen.


- Der skal laves individuelle kontrakter

med hver enkelt udlænding. Her skal stå, om de skal undervises i tre, syv eller 22 måneder. Vi skal prøve at

få skruet et system sammen med rettigheder og pligter, så udlændingene får incitament til at lære dansk

og få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Claus Hjort Frederiksen.


Havde udlændinge den samme beskæftigelsesfrekvens

som danskerne, ville der være 60.000 flere udlændinge på det danske arbejdsmarked.


Regeringen synes, at opgaven

med at få indvandrerne ind på arbejdspladserne er så vigtigt, at den gerne vil vride armen om på arbejdsgiverne.

Alt peger nemlig på, at jo bedre udlændinge kan dansk, des oftere har de job.

NæstekærligtRegeringen

mener, at det vigtigste er, at udlændingene ikke forspilder muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor strammes dagpengereglerne.

Som udgangspunkt skal udlændinge ikke forsørges af det offentlige. Derfor får kun udlændinge, der har opholdt

sig i Danmark i syv år, ret til fuld kontanthjælp. Til gengæld bliver der mulighed for at beholde en større

andel af den indtægt, man har ved siden af kontanthjælpen.


Er et ægtepar på kontanthjælp, skal

den ene tjene 22.874 kr., før det kan betale sig at arbejde. Dermed får mange udlændinge hver måned et beløb

på mere end to tredjedele af det, lønmodtagere på det private arbejdsmarked får sat ind på bankkontoen.


Men

regeringen afviser, at den graduerede kontanthjælp vil resultere i et A- og et B-arbejdsmarked.


- Det er skrapt, men næstekærligt.

Får udlændingene et lavtlønnet job fra start, så bliver de automatisk opgraderet. Det vil give dem incitament

til at arbejde. Vi betragter det som usundt, at folk, der er vant til at knokle i deres hjemlande, kommer til Danmark og får

så høje ydelser, at det ikke kan betale sig at arbejde, siger Claus Hjort Frederiksen.


Regeringen vil også

have en lettere procedure for en Green Card-ordning. Det skal ske ved, at der laves positivlister over, hvilken arbejdskraft virksomhederne

har tilladelse til at hente i udlandet.


- Men det skal fungere som i USA og Canada, hvor udlændingene sendes hjem, så

snart, der ikke er arbejde til dem, siger Bertel Haarder.