Udgifter til praktikpladspræmie ude af kontrol

Præmieordning. Udgifterne til praktikpladspræmier er ude af kontrol. I 2006 udbetalte Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, præmier for knap 390 mio kr. Det er 50 procent mere, end regeringen havde budgetteret. Beregningssystemet får skylden.

Der er ikke styr på udgifterne til den præmieordning, som skulle belønne virksomheder for at ansætte en ekstra elev.

På Finansloven for 2006 budgetterede regeringen med udgifter på knap 260 mio. kr., men de faktiske udbetalinger løber op i knap 390 mio. kr.

Det er en budgetoverskridelse på intet mindre end 50 procent, viser et notat, som Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, har afleveret til sin bestyrelse. AER, der er en del af ATP, står for administrationen af ordningen.

Kompleks ordningIfølge Keld Nicolaisen, vicedirektør i ATP, er der to hovedforklaringer på den voldsomme budgetoverskridelse. Den første er den positive, at der er indgået langt flere praktikpladsaftaler i 2006, end forventet. Den anden er, at der er tale om ny, kompleks og svært gennemskuelig ordning.

- Ordningen er ny, og vi er først ved at gøres os vores erfaringer med den. Men der er tale om en ualmindelig kompleks ordning, som gør det svært at lave præcise beregninger på, hvordan udgifterne bliver, siger Keld Nicolaisen.

Virksomheder er ifølge loven berettiget til en præmie på 20.000 kroner for hver ekstra praktikplads, som oprettes. Når AER skal beregne præmien sker det ved, at udregner gennemsnittet af antallet af elever tre år tilbage og så ser man, om der der i præmieringsordningen er sket en vækst i antallet af dage, som en virksomhed har haft elever.

Herefter præmieres virksomheden for det antal ekstra dage, virksomheden har haft en elev.

Dobbelt præmieUmiddelbart lyder det enkelt, men da ingen har erfaringer i mønstret i elevvækst hos den enkelte arbejdsgiver fordeler sig over en treårige periode, har det vist sig meget svært at lave troværdige budgetter.

Samtidig kan virksomhederne, sådan som systemet er skruet sammen få udbetalt praktikpladspræmier for den samme elev i op til tre år, hvis virksomheden for eksempel ikke tidligere har haft en elev.

Hvis en virksomhed, der de seneste tre år har haft elever, tager en elev ind i et helt kalender år, vil det for eksempel første år udløse den fulde præmie på 20.000 kroner.

Næste år får virksomheden to tredjedele af den fuldpræmie, godt 13.300 kroner, og næste år igen får virksomheden en tredjedel af præmien, 6.600 kroner.

Med andre ord kan sådanne virksomheder se frem til det dobbelte af, hvad politikerne har fastsat i loven om praktikpladspræmier.

Dybt rystetI Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Simon Neergaard-Holm dybt rystet over meldingerne fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

- Præmieringsordningen må karakteriseres som ren pengeafbrænding. Ordningen fungerer overhovedet ikke i forhold til målet. Samtidig er præmien skruet sammen, så virksomhederne ikke kan forstå, hvordan ordningen virker, og hvad der udløser tilskud, siger Simon Neergaard-Holm.

Alvorlig situationHan mener, at det på den baggrund er yderst tvivlsomt om arbejdsgiverne overhovedet tænker på ordningen, når de skal opretter praktikpladser.

Derfor opfordrer han til helt at afskaffe ordningen eller som minimum at revidere den, så den står i et rimeligt forhold til væksten i praktikpladser.

I Undervisningsministeriet ser man ifølge ErhvervsBladets oplysninger med stor alvor på budgetoverskridelserne, og arbejder i øjeblikket på at revidere ordningen, så man igen kan få styr på udgifterne.

Praktikpladspræmierne finansieres af arbejdsgiverne selv via AER-bidraget.

Umiddelbart er der dog ikke udsigter til at arbejdsgiverne præsenteres for en ekstra regning på grund af budgetoverskridelserne.

- Vi har penge nok i kassen. Der kan højest blive tale om midlertidige likviditetsproblemer, som vi løser ved at optage lån, fortæller Keld Nico-laisen.