Uddannelser og erhvervsliv matcher bedre

Unge søger ind på flere af de uddannelser, erhvervslivet efterspørger. Men der kan gøres mere for at få unges læselyst og erhvervslivets behov til at hænge bedre sammen.

Læs mere
Fold sammen

2009 har ikke været et år med mange lyspunkter for de danske virksomheder eller samfundsøkonomien i det hele taget.

Ét af de få lyspunkter har landets unge leveret. I hobetal har de søgt ind på de videregående uddannelser, men ikke nok med det: Tendensen går også i retning af, at de unge nu i stigende grad vælger de uddannelser, erhvervslivet efterspørger.

Vist tegner de humanistiske uddannelser sig fortsat for tæt ved en tredjedel af samtlige optagne studerende på universitetsuddannelserne, men nu maser de naturvidenskabelige uddannelser sig også på med en højere procentuel fremgang på hele 22 procent. I 2008 var der tale om en markant tilbagegang på stort set alle studier.

Læs også:
Kabalen går op i Hobro
Studenten begejstret

Svært at finde job

Den hurtige turnaround skyldes dels, at de unge i år har langt vanskeligere ved at finde sig et job end i fjor, hvor de kunne vælge og vrage mellem jobbene, men det spiller også ind, at de unge nu tilskyndes til at gå hurtigt i gang med at læse videre i og med, at de får deres karaktergennemsnit ganget med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse senest to år efter, at de har bestået eksempelvis en studentereksamen.

Hos Dansk Industri glæder konsulent Sarah Gade Hansen sig over udviklingen, som hun også tilskriver en holdningsbearbejdning blandt de unge.

- Efter sidste års skuffende optag, er det utrolig glædeligt med dette års øgning til de videregående uddannelser, for såvel den unge selv, virksomhederne og det danske samfund har gavn af et øget vidensniveau. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse. Det er dét, der skal sikre Danmarks konkurrencekraft i fremtiden, så virksomhederne ikke helt eller delvist flytter til udlandet alene af den grund, at der ikke er nok kvalificerede danskere, siger hun.

Læs også:
Kabalen går op i Hobro
Studenten begejstret

Glæden er imidlertid ikke lig med eufori. Dertil er der endnu en for stor ubalance mellem valg af studieretninger på den ene side og erhvervslivets behov på den anden, mener man hos Dansk Industri.

Det er der dog råd for. Både på den korte og på den lange bane efterlyser Sarah Gade Hansen nye initiativer, der i højere grad vil få kabalen til at gå op.

Deklaration på job

På kort sigt hedder løsningen en arbejdsmarkedsdeklaration.

- Vi ser gerne, at endnu flere søger ind på de uddannelser, der efterspørges af virksomhederne som for eksempel de tekniske uddannelser. Det, tror vi på, er muligt, hvis de unge kan se, hvilke brancher og jobfunktioner, de enkelte uddannelser fører frem til. De unge bør også have information om arbejdsløshed og det gældende lønniveau for de enkelte uddannelser. Nogle uddannelser har generelt meget høj arbejdsløshed og giver derfor en lav livsindkomst. Det skal de unge vide, inden de søger sådanne uddannelser. De skal også have mulighed for at komme i kontakt med interesserede virksomheder, der er typiske modtagere af kandidater fra den aktuelle uddannelse, forklarer Sarah Gade Hansen.

Indsats i folkeskolen

På den længere bane bør der, ifølge konsulenten, sættes ind med en langt stærkere indsats for de naturvidenskabelige fag i såvel folkeskolen som på gymnasierne.

- Det er i folkeskolen og ikke mindst gymnasiet, at de unge inspireres til et senere studievalg, og her er det altså nødvendigt med en stærkere indsats inden for de naturvidenskabelige fag, tilføjer Sarah Gade Hansen, der netop anser manglende fokus på disse fag i folkeskolen og gymnasiet for at være den største barriere for at flytte flere studerende fra humanistiske til tekniske, merkantile og økonomiske fag.

Til gengæld frygter hun ikke, at den øjeblikkelige krise med stigende ledighed også blandt ingeniører vil påvirke interessen for dette studievalg.

Læs også:
Kabalen går op i Hobro
Studenten begejstret

Livsindkomsten

- Hvis vi får indført en arbejdsmarkedsdeklaration, vil det være meget nemt at orientere sig om, hvordan de langsigtede beskæftigelsesmuligheder er for den pågældende uddannelse i forhold til andre uddannelser. De vil også kunne se, at ingeniørerne har en god livsindkomst, forklarer hun.

Sarah Gade Hansen ønsker ikke at udpege én fremtidig vinderuddannelse, men hun siger :

- Der er ikke nogen tvivl om, at ingeniør-uddannelserne og de økonomiske og merkantile uddannelser på sigt vil være de mest sikre valg i forhold til beskæftigelse. Det er dem, der efterspørges i stort omfang af virksomhederne. Andre interessante uddannelser er de nye eliteuddannelser. Derfor er der mange fremtidige vinderuddannelser, så jeg vil ikke pege på et eller flere konkrete studier, som de absolutte vindere.

Pas på omveje

Taberfagene ønsker hun heller ikke at udstille.

- Men nogle af de humanistiske uddannelser som litteraturhistorie og film- og medievidenskab har meget dårlige beskæftigelsesprognoser, siger Sarah Gade Hansen.

- Her vil jeg absolut anbefale de unge at tænke sig om to gange, inden de søger. Jeg håber, at initiativer som arbejdsmarkedsdeklarationer vil få flere unge til at blive opmærksom på de gode fremtidsudsigter på de tekniske, og naturvidenskabelige uddannelser frem for de mere snævre humanistiske uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder. Der er ingen grund til, at de unge skal gå en stor omvej via arbejdsløshed og flere uddannelser for at nå ind på arbejdsmarkedet, understreger hun.

Læs også:
Kabalen går op i Hobro
Studenten begejstret