Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob

I Tyskland har man forsøgt sig med en form for indslusningløn, men det har ikke ført til den ønskede indslusning på det ordinære arbejdsmarked.

Læs mere
Fold sammen

Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob frem for at føre til indslusning på det ordinære arbejdsmarked. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kigget på det tyske arbejdsmarked og undersøgt de såkaldte »minijob«, som skulle gøre det muligt for flere mennesker at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det skriver Ugebrevet A4.

»Man kan se, at folk i stor udstrækning bare bliver hængende i minijob. På den måde har man skabt et nyt lavtlønssegment. Problemet er, at det ikke er indslusningsløn. Det er bare lav løn. Forestillingen om indslusning holder ikke i virkeligheden,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Ugebrevet A4.

Hvordan får vi flygtninge i arbejde? Det spørgsmål har lydt utallige gange i løbet af de seneste måneder. Blandt andre Dansk Flygtningehjælp, den liberale tænketank CEPOS og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) luftet idéen om at indføre en såkaldt indslusningsløn for flygtninge, der ligger markant under mindstelønningerne. På den måde vil flygtningene få lettere ved at betræde de første trin på vejen mod arbejdsmarkedet, er argumentet.

De tyske minijob er en særlig ansættelsesform, hvor den ansatte maksimalt må tjene 450 euro om måneden svarende til omkring 3.350 kroner. Den ansatte betaler ikke skat, arbejdsgiveren betaler mindre i sundhedsforsikring, mens den ansatte stadig har ret til ferie, sygedage og barsel. Minijobbene har blandt andet vundet indpas i servicebranchen, og i 2012 var 7,4 millioner tyskere beskæftiget i minijob.

Minijobbene fører dog ikke til den ønskede indslusning til det ordinære arbejdsmarked, viser AE-rådets analyse: 61 procent af dem, der har minijob som primær indtægtskilde, har nemlig været i deres nuværende minijob i mere end tre år.

Dansk Arbejdsgiverforening afviser ikke ideen om indslusningsløn, men er heller ikke begejstret.

»Vi er lidt uforstående over for diskussionen, for vi har allerede ordninger, der er meget mere fordelagtige. For eksempel har vi virksomhedspraktik, hvor lønudgiften er nul kroner,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening til Ugebrevet A4.

Ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik er bare ikke gode nok til at få flygtningene i arbejde, mener Dansk Flygtningehjælp.

»Vi hører ofte virksomheder sige, at ordningerne er for bureaukratiske. Generelt tøver de ikke med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, men når det gælder flygtninge, er det for bureaukratisk. Derfor er vores forslag, at man laver en lettere, ubureaukratisk løsning med indslusningsløn, så flygtninge lettere kan få fat i arbejdsmarkedet,« siger Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er værktøjer som virksomhedspraktik og løntilskud dog ganske velegnede til opgaven.

»De redskaber, der er, har en dokumenteret effekt. Men de bliver ikke brugt nok, og flere kommuner bruger dem slet ikke til flygtninge,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

Derfor må kommunerne være mere fremme i skoene.

»Virksomhederne stiller gerne op, men forudsætningen er, at det skal være nemt, for virksomheder har forstand på at drive virksomhed, ikke på kommunalt bureaukrati. Derfor kunne nogle kommuner med fordel være mere servicemindede og i højere grad hjælpe virksomhederne rundt i junglen af blanketter,« siger Berit Toft Fihl.