Tysk erhvervstillid steg overraskende

Det tyske erhvervstillidsindeks, Ifo-indekset, steg i januar mod forventning.

Den tyske ifo-konjunkturindikator steg til 83 i januar fra 82,6 i december. Det var mere end ventet.

Indikatoren afspejler de tyske industrilederes tillid til økonomien og offentliggøres af ifo-instituttet. Estimatet var på 81 og var medianen af 37 estimater, som Bloomberg News havde indsamlet. Estimaterne lå fra 79 til 88,2.

RB-Børsen