Det tragiske jordskælv i det sydlige Tyrkiet i begyndelsen af februar kostede titusinder livet, mens millioner er blevet midlertidigt eller permanent hjemløse. Det har ramt de syriske flygtninge i landet særlig hårdt. Det kan føre til store forskydninger i den tyrkiske befolkning med øget tilflytning til de store byer.
Ingen kender endnu den økonomiske pris. Det ramte område har mange fabrikker indenfor Tyrkiets eksportindustrier, blandt andet tekstiler. Det er også et logisk centrum for dele af landbrugssektoren – og havnen i Iskenderun, der drives af Mærsk, er lukket på ubestemt tid.