Tung liberal kriger: Her rammer de nye skatteforhøjelser hårdest

Hvilke tre af regeringens skatteforhøjelser rammer hårdest. Mads Lundby, cheføkonom i Cepos, udpeger de steder, hvor han mener det giver mindst mening.

Mads Lundby, cheføkonom i Cepos, peger på de tre skatteforhøjelser, han mener rammer borgere og samfundet hårdest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

I alt 17 gange har statsminister Mette Frederiksen (S) hævet skatten siden regeringsskiftet sidste år.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos og kendt som en af det liberale Danmarks frontkæmpere, peger på tre skatter, som efter hans mening rammer særdeles hårdt.

Siden Danmark fik en socialdemokratisk regering er der blandt andet kommet afgiftsforhøjelser på tobak, skat på arbejdsgiverbetalt telefon, ligesom også arveafgiften er blevet ændret.

Den sidste ændring er den, som Mads Lundby Hansen mener skader allermest.

»Den højere arveskat for familieejede virksomheder vil betyde færre private investeringer, fordi staten ved generationsskifte lægger større beslag på virksomheders midler,« siger Mads Lundby.

Regeringen har valgt at ændre arvebeskatningen ved generationsskifter fra de nuværende seks til 15 procent i skat. 15 procent er det, som almindelige borgere betaler i afgift, når de arver.

Den tidligere VLAK-regering lempede i 2017 generationsskifteskatten. Planen var, at arvebeskatningen frem mod 2020 gradvist skulle sænkes fra 15 til 5 procent – i øjeblikket er satsen 6 procent. Det er denne lempelse, som S-regeringen har valgt at rulle tilbage.

»Regeringen anså det for at være et problem, at almindelige mennesker betaler 15 procent i arveskat, mens familieejede virksomheder skulle betale fem procent. Den rigtige måde at håndtere dette på ville være at nedsætte arveskatten for almindelige mennesker til fem procent. Allerhelst så jeg, at man afskaffede arveskatten for både almindelige mennesker og familieejede virksomheder. Det har man gjort i Sverige og Norge, og det kunne man også gøre i Danmark. Det koster kun 2,5 milliarder kroner på de offentlige finanser, hvilket kan finansieres inden for råderummet,« siger Mads Lundby.

Han tilføjer, at der kan komme endnu flere stigninger i skatten ved arv.

»Jeg frygter, at forhøjelsen af arveskatten for familieejede virksomheder har givet Mette Frederiksen blod på tanden. Op til valget foreslog S at hæve arveskatten for almindelige mennesker fra 15 til 30 procent for formuer over tre mio. kr. Dette vil være urimeligt, og det vil skade opsparing og vækst. Danskerne har jo betalt nogle af verdens højeste skatter gennem livet. Når man så vil give sin formue videre til børnene, skal man på ny betale skat,« siger Mads Lundby.

Den arbejdsgiverbetalte telefon

Nummer to på listen over de skatteforhøjelser, som Mads Lundby Hansen anser for at være de mest skadelige, er den skat på arbejdsgiverbetalt telefon, som den blå regering havde aftalt at afskaffe, men som den nye regering har valgt ikke at føre ud i livet.

»Det er urimeligt, at danske lønmodtagere skal betale skat af en arbejdsgiverbetalt telefon. Det er et arbejdsredskab, og jeg undrer mig over, at Mette Frederiksen ikke kan unde danske lønmodtagere – eksempelvis håndværkere – med fri telefon, at de kan beholde en større andel af deres hårdt tjente penge,« siger Mads Lundby.

Afgifter får lov at stige

Nummer tre på listen er ifølge Mads Lundby Hansen, at regeringen vil indeksere en række afgifter – i praksis forhøje dem med knap to procent om året i gennemsnit.

»Det drejer sig blandt andet om afgiften på tinglysning, som vil gøre det dyrere at købe ejerbolig. I forvejen betaler danske boligejere den fjerde højeste boligskat i EU. Forslaget vil også ramme mobiliteten på boligmarkedet og i samfundet generelt. I øvrigt har vi nogle af verdens højeste afgifter, og det er ikke hensigtsmæssigt at indeksere afgifterne svarende til knap to procent om året,« siger cheføkonomen.

Samlet set understreger Mads Lundby Hansen, at det største problem efter hans opfattelse er, at skattestoppet er ophævet.

»Det er sket med åbne øjne«

Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer, at skattestigningerne er indført med åbne øjne, fordi regeringen ønsker at forbedre klimaet, miljøet og folkesundheden.

»Derfor har regeringen blandt andet forhøjet afgiften på tobak, bæreposer og engangsservice. Formålet med disse afgiftsforhøjelser er, at borgerne ændrer adfærd, og hvis de gør det, vil de ikke blive belastet af afgiftsforhøjelserne,« siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Mens 17 skatter er blevet hævet, er syv andre blevet lempet. Det drejer sig blandt andet om lempelse af afgifter på elbiler, grønne firmabiler og samt en lettelse af bundskatten. Efter såkaldt tilbageløb og adfærd lander det samlede provenu på 3,3 mia. kr. Dette er et økonomisk udtryk for, at man regner med, at borgerne ændrer adfærd, hvorved der kommer færre afgiftskroner i statskassen.

Se den fulde liste over forhøjelser og lempelser af skatten her.