Trump taler til amerikanere tabt i opsvinget

Den amerikanske befolkning er siden finanskrisen blevet delt i to. Den ene halvdel har oplevet en pæn fremgang i deres indkomst, den anden har oplevet det modsatte.

Tusindvis af lavtlønnede amerikanere gik på gaden i byer over hele USA i april sidste år som led i kampen for at få indført en national minimumsløn på 15 dollar i timen – uden held. Foto: S. Platt Fold sammen
Læs mere

På dagen, hvor amerikanerne skal sætte deres kryds ved præsidentvalget, kan de konstatere, at der er kommet nogenlunde gang i den amerikanske økonomi. Bestemt ikke noget prangende opsving, men bedre end i både Danmark og resten af Europa.

Det har gjort de rige amerikanere rigere, men her gælder ordsproget om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen, ikke. En meget stor del af den amerikanske befolkning har ikke fået glæde af den indkomstfremgang, der har været i USA i de seneste ti år. De er tværtimod blevet fattigere, og det er en af de væsentligste årsager til, at Donald Trump har haft vind i sejlene som præsidentkandidat.

I modsætning til demokraten Hillary Clinton formår den republikanske kandidat nemlig at tale direkte til de amerikanere, som er røget ud af opsvinget på den anden side af Atlanten. Tal, som Nykredit har udregnet for Berlingske Business, viser det med al tydelighed:

I årene fra 2005 og til 2015 har amerikanere med de 40 procent laveste indkomster haft en nedgang i deres indkomst på 0,4 procentpoint. Helt galt ser det ud for de fattigste amerikanere, der har haft et minus i indkomsten på 3,2 procent, mens de fem procent højeste indkomster har haft en fremgang på 6,4 procent.

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, er overrasket over, at udviklingen har været så voldsom.

»Der ville lyde et ramaskrig i Danmark, hvis vi så noget lignende herhjemme. Du skal et godt stykke op af rangstigen, før du har fået del i den indkomststigning, der har været i den amerikanske økonomi. Befolkningen er nærmest blevet delt i to. Dem, som er i den øverste halvdel, har oplevet en pæn indkomstfremgang, mens dem, der er i den nederste, ikke har oplevet nogen fremgang,« siger Tore Stramer, som fremhæver, at en del af årsagen til skævheden er de stigende aktiekurser efter finanskrisen. De har givet en pæn kapitalindkomst hos de rigeste.

»Hertil kommer, at en større andel af amerikanerne har fået job i servicesektoren, hvor lønnen er meget lav. Man kan ikke leve af at have et fuldtidsjob hos eksempelvis McDonald’s. Klassen med »working poor« er vokset,« siger Tore Stramer.

Historisk dårlige tider

Da finanskrisen ramte verden, gik det naturligt nok også hårdt ud over den amerikanske økonomi, hvor hele krisen begyndte. Men i de seneste 70 måneder i træk har der været fremgang i den amerikanske økonomi. Det er den hidtil længste periode med vækst på den anden side af Atlanten, men det har samtidig været en meget svag vækst.

Mads Fuglede, cand. mag. og kommentator i amerikanske forhold, fremhæver, at tiden efter finanskrisen har været den historisk dårligste efter en recession. Det har Trump kunnet spille på i valgkampen, fremhæver han:

»Man kan sige, at Trump taler ind i, at der ikke har været nogen reallønsfremgang i USA. Mange har set, at der er fremgang i USA, men de har ikke oplevet det i deres eget liv. Nu begynder mange igen at opleve nogen fremgang i reallønnen. Det vil hjælpe middelklassen, men det kommer for sent til, at det kan gavne Hillary her og nu,« siger Mads Fuglede, som er klar i mælet, når han skal svare på, om Trump eller Hillarys økonomiske politik vil være bedst for den amerikanske middelklasse.

»Det vil Hillary Clintons. Amerikanske økonomer forudser, at USA vil blive dybt forgældet og få øget arbejdsløshed, hvis man gennemfører Donald Trumps politik. Der er enighed om, at USA ikke kan blive rigere af at holde op med at handle med resten af verden,« siger Mads Fuglede.