Trump kan løfte armene: Jobfesten fortsætter i USA

Den amerikanske økonomi fortsætter med at skabe tusindvis af nye job med pæne lønstigninger til de ansatte. Men øget vækst i produktiviteten betyder, at det ikke nødvendigvis skader indtjeningen i virksomhederne eller skaber inflation. Dilemmaet er intakt for den amerikanske centralbank.

Præsident Donald Trump kan fejre endnu et godt tal for arbejdsmarkedet. Tusindvis af nye job og pæne lønstigninger er vigtige elementer i præsidentens genvalgsstrategi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske jobfest fortsætter med uformindsket styrke. Der blev i april skabt 263.000 nye job, hvilket var langt mere end forventet. Til sammenligning blev der skabt i gennemsnit 210.000 job om måneden i de foregående seks måneder.

Mest bemærkelsesværdigt var endnu en måned med kraftig vækst i sundhedssektoren, der også er en vigtig bidragyder til væksten i privatforbruget. I alt skabte industrien 4.000 job, mens der blev skabt 33.000 job i byggeriet og hele 202.000 job i den private servicesektor. Bilsektoren har nu tabt arbejdspladser to måneder i træk.

Arbejdsløsheden faldt til 3,6 pct. fra 3,8 pct. i marts, hvilket er det laveste niveau siden december 1969. Den bredeste definition af ledighed (U-6), der blandt andet også omfatter personer med en perifær tilknytning til arbejdsmarkedet, var uforandret 7,3 pct.

Den stigende mangel på arbejdskraft og en række staters forhøjelser af mindstelønnen er også slået igennem på løndannelsen. Det seneste år er lønvæksten tiltaget fra omkring 2,5 pct. til 3,2 pct. i april. Det er ganske pænt både sammenlignet med tidligere og Europa. Men hvis man tager udgangspunkt i den historiske sammenhæng mellem ledighed og løn, skulle lønstigningen være over fire pct. Det er dette forhold, som de fleste amerikanske analytikere hæfter sig ved.

Andre indikatorer fra arbejdsmarkedet er også stærke. Der var i februar et kraftigt fald i antallet af jobopslag, men det kan være en forsinket reaktion på markedsuroen omkring årsskiftet og den delvise nedlukning af den føderale stat. Der er fortsat markant flere ledige stillinger end ledige på arbejdsmarkedet. Antallet af ansatte, der frivilligt forlader deres stilling (primært for at søge nyt job) er rekordhøjt, hvilket betyder et opadgående pres på, hvad virksomhederne skal betale for at fastholde og/eller tiltrække arbejdskraft.

Husholdningernes vurdering af, hvor let det er at få et job, er på det højeste niveau siden 2001. Jobsikkerhed (og indkomstsikkerhed) vil som regel gøre husholdningerne mere tilbøjelige til at forbruge mere og spare mindre op. Med den nuværende situation på arbejdsmarkedet kan det forventes, at husholdningerne vil være drivkraft i væksten fremadrettet.

Fortsat dilemma for centralbanken

Den amerikanske centralbank beskrev tidligere på ugen arbejdsmarkedet som »solidt«, og dagens tal bekræfter den konklusion. Amerikansk økonomi bliver ved med at skabe flere job, end der skal til for at holde trit med den demografiske udvikling, og på det nuværende ledighedsniveau skal centralbankdirektør Jerome Powell og de øvrige beslutningstagere være bekymrede for, om væksten giver sig udslag i overophedning. På den anden side har inflationen på det seneste været aftagende, og samtidig er væksten i produktiviteten tiltaget.  Centralbankens vurdering af, at den lavere inflation er midlertidig, er helt centralt i den samlede strategi, hvor man som Guldlok siger »ikke for varmt og ikke for koldt« – altså at man er på pause.

Men de mange tegn på, at amerikansk økonomi fortsætter i pæn fart, betyder, at Powell har foden på bremsen snarere end speederen. Federal Reserve arbejder på en ny kommunikation om den pengepolitiske strategi, som forventes præsenteret på en konference hos Federal Reserve Bank of Chicago primo juni. Også her kan markedet blive overrasket, hvis ikke centralbanken mere eksplicit flytter foden til den anden pedal.

Ulrik Harald Bie er Berlingske økonomiske redaktør