Trump har kastet dansk erhvervsliv ud i en krise. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde

Danmark kan ikke regne med USA og har ikke råd til kun at handle med lande, der deler vores værdier, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Derfor vil han og regeringen nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien. Hør journalist Kalle Kehlet læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Danske virksomheder skal forholde sig realistisk og pragmatisk til verdens udvikling. Derfor skal de ind på flere markeder, fortalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mandag på besøg hos Systematic. Linda Kastrup

Han slår øjnene op hver morgen og er spændt på, hvilken virkelighed han vågner til.

Selvom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har set en del, udvikler verdenssituationen sig lige nu i et tempo, som han ikke bryder sig om.