Troels Lund: Usikkerhed omkring brexit kan skade Danmark

I sin første reaktion oven på den britiske EU-afstemning meddeler erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, at brexit kan få store negative konsekvenser for dansk økonomi og erhvervsliv.

Særligt den politiske usikkerhed I Storbritannien kigger Troels Lund på som en faktor, der kan være med til at lægge låg på den danske vækst og investeringslysten. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN TALLIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ministeren opfordrer erhvervslivet til at at slå koldt vand i blodet.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Særligt den politiske usikkerhed I Storbritannien kigger ministeren på som en faktor, der kan være med til at lægge låg på den danske vækst og investeringslysten.

- Usikkerhed i politik gør, at investeringslysten bliver påvirket. Det er det allermest alvorlige. Ingen ved, hvad der kommer til at ske, hvornår og hvordan. Usikkerheden er svær at sætte kroner og øre på, men den betyder noget, siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten Erhverv.

I maj skønnede finansministeriet at den danske vækst allerede i år vil blive påvirket af brexit, og nedjustede vækstprognosen fra 1,1 pct. til 0,9 pct. Næste år vil det påvirke i voldsommere grad med et fald i prognosen fra 1,7 pct. til 1,1 pct.

Hos Dansk Industri opfordrer man regeringen til at skrue op for ambitionerne i den kommende 2025-plan for at stå bedre rustet til usikkerheden omkring brexit.