Troels Lund Poulsen kommer med markant melding til industriens topmøde: »Jeg håber, der kan komme en blå regering«

Det skulle have været en debat, men endte i forbrødring, da lederne for de største borgerlige partier mødtes til Dansk Industris topmøde. Til gengæld havde statsministeren, der sidste år spillede en nøglerolle, ikke fundet tid til erhvervslivet i sin kalender.

Troels Lund Poulsen (VJ, Mona Juul (K) og Alex Vanopslagh (LA) kunne alle se sig selv i en regering med hinanden, fortalte de torsdag til topmøde hos Dansk Industri. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For præcis et år siden holdt Mette Frederiksen en tale til Dansk Industris topmøde, hvor hun med alvor i stemmen advarede danskerne mod den illusion, at de kan arbejde mindre i fremtiden.

»Verden kommer til at se markant anderledes ud både økonomisk og teknologisk. Det kommer til at stille kolossale krav. Vi skal foran på teknologi, kunstig intelligens, kvanteteknologi og sikring af egne forsyningskæder,« sagde statsministeren og tilføjede: