Trods usikkert provenu er den nye Nordsø-beskatning en vindersag

Der er igen sat alvorlige spørgsmålstegn ved provenuet fra nye skatteregler for olieindvinding i Nordsøen. Oppositionen varsler offensiv på området. Alligevel er skatteomlægningen en solid vindersag for regeringen.

SAMRÅD: Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har af skarpe kritikere fra oppositionen været kaldt i samråd om finansieringen af Togfonden. Foto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Urealistisk og optimistisk. Det er blandt de ord, der den seneste halvanden måned er gået igen i debatten om regeringens forventninger om at kunne hente ekstra indtægter på 27,5 milliarder kroner fra ændrede skatte-regler for gamle Nordsø-licenser.

De seneste halvanden måned er der ad flere omgange sat alvorlige spørgsmålstegn ved det forventede provenu, som regeringen vil bruge på at polstre en nyetableret togfond og sikre en markant modernisering af jernbanenettet.

Debatten om provenuet blussede for alvor op, da Jyllands-Posten i slutningen af april på baggrund af en analyse fra det anerkendte konsulentfirma Wood Mackenzie skrev, at provenuet ved at gennemføre den planlagte skatteændring ville blive væsentligt lavere end de forventede 27,5 milliarder kroner.

Siden har to fremtrædende norske professorer med speciale i olieøkonomi vurderet over for Berlingske Business, at regeringens beregninger bygger på urealistiske forventninger til olieprisens udvikling. Regeringens fremskrivning af olieprisen fra de nuværende lidt over 100 dollar pr. tønde til 246 dollar i 2042 er uhørt optimistisk, lød olieøkonomernes vurdering i slutningen af maj.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) og klima- og energiminister Martin Lide- gaard (R) var for et par uger siden kaldt i samråd om finansieringen af Togfonden fra en kritisk opposition. Især Venstre og de Konservative er skarpe kritikere af de nye skatteregler for selskaber på gamle Nordsø-licenser, fordi de frygter, at den skrappere beskatning vil ramme investerings- niveauet i Nordsøen. Nu venter et nyt samråd, hvor ministrene skal redegøre for de mulige konsekvenser af en lavere fremtidig oliepris end forudsat.

Debatten er ubelejlig og ærgerlig for en trængt regering, der hele tiden har set en klar politisk vindersag i at øge beskatningen for selskaber på de gamle, attraktive olielicenser. Forventningerne til olieprisen bliver et tilbagevendende emne både før og efter sommerferien, hvor oppositionen vil bruge alle lejligheder til at gentage, at Togfonden hviler på et usikkert grundlag.

Alligevel er der en række tungt- vejende grunde til, at skatteomlægningen og Togfonden kan blive en tiltrængt politisk vindersag for regeringen. Selv om provenu­debatten vil fortsætte og udstille usikkerhederne i Togfondens finansiering, kan regeringen meget vel bruge efterårets forhandlinger om skatteomlægningen offensivt.

For det første får oppositionen hovedsageligt opbakning til kritikken af de nye regler fra de ramte olieselskaber og deres brancheforening. Universitetsøkonomer på stribe er omvendt tilhængere af de harmoniserede regler, der sidestiller beskatningen af olieselskaber på aftaler før og efter 2003.

De to norske olieøkonomer, der har kritiseret regeringens fremskrivninger af olieprisen i Berlingske Business, mener for eksempel, at det er fornuftigt at harmonisere skattereglerne for olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Det er alene det forventede provenu, de angriber.

Vismænd ønsker højere beskatning

I forrige uge understregede de økonomiske vismænd samtidig, at skatteændringen for selskaber på gamle Nordsø-licenser er tiltrængt, og at der tilmed kunne være fordele ved yderligere beskatning. En endnu højere beskatning ville have givet staten en mere rimelig fortjeneste, lød budskabet. Dertil kommer, at den daværende skattekommission allerede i rapporten fra 2009 anbefalede harmoniserede skatteregler for olieindvindingen.

Samtidig har der hidtil ikke været tegn på, at reglerne fra 2003 har medført manglende investeringslyst. Forhåndsinteressen for den kommende syvende udbudsrunde af nye licenser er eksempelvis meget stor, og 31 internationale selskaber mødte frem ved det første informationsmøde i forrige måned. Det er endnu uvist, om forhånds-interessen udmønter sig i store faktiske investeringer, men indtil videre er det svært at finde tegn på, at det politiske fokus på beskatningen har mindsket interessen for investeringer.

Under alle omstændigheder gør kombinationen af olieselskabernes interesse for Nordsøen og uafhængige olieøkonomers holdninger det vanskeligt for oppositionen at trænge igennem med budskabet om, at de nye skatteregler vil ramme investeringerne og koste danske arbejdspladser.

Derimod kan borgerlige politikere finde masser af opbakning fra økonomer til synspunktet om, at finansieringen af Togfonden er alt andet end sikker.

Debatten om det usikre provenu irriterer de centrale ministre, og der er bevidsthed om, at provenudiskussionen for alvor kan blusse op igen under efterårets forhandlinger om skattereglerne. Alligevel ser man i både Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet fortsat de harmoniserede skatteregler, som en sag, der kan bruges offensivt. Selve grundideen om at tage flere penge fra olieselskaberne på de gamle kontrakter og bruge pengene på kollektiv trafik appellerer utvivlsomt til en forholdsvis stor andel af befolkningen.

Den igangværende provenudiskussion bliver af mange i regeringspartierne opfattet som uretfærdig og skinger. Her hæfter man sig ved, at man baserer fremskrivningerne på gængse metoder, der bygger på det Internationale Energiagenturs (IEA) hovedscenarie.

Prognoser mødt med skepsis

Det er dog værd at tilføje, at IEA selv har betegnet prisudviklingen som usikker og desuden har lavet en række andre scenarier med andre resultater. Samtidig har internationalt anerkendte konsulenthuse med specialer i energimarkederne som PIRA og Wood Mackenzie lavet prognoser, der viser en væsentlig langsommere udvikling i oliepriserne.

Den uafhængige og særdeles anerkendte amerikanske energioplysningsmyndighed US Energy Information Administration (EIA), der samler og analyserer data fra energisektoren, arbejder med et hovedscenarie, der forudsiger en oliepris på 163 dollar pr. tønde i 2040. Til sammenligning bygger regeringens provenuberegninger på en oliepris på 238 dollar i 2040 – 46 procent højere end EIAs hovedscenarie.

I regeringen er der dog - i hvert fald udadtil – tiltro til, at pengene kommer i kassen. Her kan man samtidig håbe på, at andre parametre med betydning for provenuet kan udvikle sig mere positivt end forudsat.

Flere olieeksperter vurderer eksempelvis, at forudsætningerne om en gradvis øgning i indvindingsgraden i kendte oliefelter på fem procentpoint er konservativt sat. Indvindingsgraden fortæller om, hvor stor en andel af olien der kan hentes op i de aktive oliefelter, og hvis tallet stiger mere end ventet, kan statens indtægter vokse markant.

Det gælder, uanset om der er tale om gamle eller nye beskatningsregler, men det kræver, at der vil blive investeret massivt, og at teknologien fortsat vil udvikle sig betragteligt.

Under efterårets forhandlinger kan vi formentlig forvente en mere offensiv regering i spørgsmålet om skatteændringerne i Nordsøen. Et overoptimistisk provenuskøn eller ej, så er det ikke helt ved siden af, når regeringen fortsat ser en politisk vindersag i skatteændringen.