Trods julemirakel: Danskerne har i stor stil droppet britiske varer efter Brexit
Det lignede nærmest et lille julemirakel, da det 24. december 2020 lykkedes EU og Storbritannien at blive enige om en handelsaftale. Storbritanniens endegyldige udtrædelse af EU-samarbejdet har dog skabt store skvulp i samhandlen mellem Danmark og Storbritannien. Især danske forbrugere og virksomheders lyst til at købe britiske varer er faldet kraftigt.




