Topøkonomernes dom: Lad Grækenland gå fallit

Der er ingen vej uden om en betalingsstandsning, siger flere og flere forud for euro-finansministermøde i aften. (Opdateret 12.30)

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var fint, at I prøvede at undgå det, men nu er der ingen vej udenom længere. Grækenland og muligvis andre af de hårdest gældsatte eurolande er nødt til at standse betalingerne og opgive at afdrage på deres gæld.

Forslaget fremsættes fra flere sider i dag, blandt andet fra Goldman Sachs, Barclay’s og det britiske ugemagasin the Economist.

Flere mener, man skulle lade sig inspirere af de såkaldte Brady-planer, som i 1980erne blev brugt til at styre en række ulande gennem en kontrolleret betalingsstandsning. De store banker, som havde lånt penge til lande som Ecuador og Costa Rica, fik ombyttet deres tilgodehavender til nye statsobligationer, som enten havde en lavere rente eller en lavere pålydende hovedstol end de oprindelige lån. Samtidig skulle debitorlandene på forskellig vis stille garantier for, at ydelserne på de nye obligationer ville blive betalt.

”Det er noget, de bør prøve,” siger Erik Nielsen, som er europæisk cheføkonom hos Goldman Sachs i London, og som selv i sin tid var med til at arbejde med Brady-planer, da han var ansat i Verdensbanken.

”Eftersom vi ikke har fundet en måde at restrukturere gælden på, så er dette måske en måde at gøre det på,” siger han til nyhedsbureauet Bloomberg, der også kan citere researchchefen hos Barclays Wealth Management i London, Michael Dicks, for støtte til tanken. Han siger, at der er brug for ”noget, der forlænger betalingsplanen og reducerer nutidsværdien af gælden, så byrden bliver delt med obligationsejerne og ikke bare båret af statskasserne.”

Euroområdets finansministre mødes i aften i Bruxelles, og i morgen er der møde for alle EU-landenes finansministre. De skal blandt andet diskutere den aktuelle krise.

De har kunnet forberede sig i weekenden med læsning af det ansete britiske magasin the Economist, som på lederplads anbefaler, at man lader Grækenland gå fallit, med mulighed for at Portugal og Irland skal samme vej.


Magasinet har beregnet, at trods EUs og IMFs kriselån, og selv om Grækenland er i gang med de voldsomste offentlige besparelser i et vestligt land siden anden verdenskrig, vil landets statsgæld fortsætte med at vokse, eftersom landet fortsat har underskud på statsbudgettet. I 2015 vil gælden være oppe på 165 procent af BNP, og landet vil altså på det tidspunkt skulle bruge otte-ni procent af sit BNP på at betale renter. ”Det er ubærligt for et lille land med en skrøbelig økonomi . Grækenland ser ud til at gå fallit”, skriver the Economist.

Irlands statsgæld vil i 2015 være oppe på 125 procent af BNP, mens Portugals gæld vil svare til 100 procent af BNP. Det er gældsniveauer, som er til at klare, hvis man kan nøjes med at betale omkring fire procent i rente. Det kan Belgien i dag, og det er grunden til, at landet, trods en lige så stor offentlig gæld, ikke er i risiko for at gå fallit.Men markedet forlanger helt andre renter af Irland og Portugal.

I sidste uge fik Portugal og Spanien begge solgt statsobligationer for henholdsvis 1,25 og tre milliarder euro, men til høje renter. Portugal måtte betale 6,7 procent i rente, hvilket er mere, end kriselånene fra EU og IMF koster, og et renteniveau, som landet ikke har råd til på længere sigt. Og markedsrenten for tiårige irske statsobligationer er oppe på 8,5 procent.

Læs vores dækning af Portugals obligationssalg her:

Læs også det tidligere forslag om Brady-planer til Europa, fremsat af professor Roy Smith fra New York University her.

Læs mere om, hvad Brady-planerne gik ud på, her.