Uanset, om man spørger de økonomiske vismænd eller Finansministeriet, er der udsigt til underskud på den offentlige saldo, så langt øjet rækker:
Frem til 2050 vil staten gennemsnitligt bruge flere penge, end den tjener. Alligevel står politikere og økonomer i kø med budskabet om, at dansk økonomi er robust og endda »overholdbar« på langt sigt. Årsagen er, at økonomiske fremskrivninger viser, at indtægter, der først vil komme i fremtiden – efter 2050 – skaber et økonomisk råderum.
»Det skyldes i høj grad, at stigningerne i tilbagetrækningsalderen er forsinket i forhold til levetidsstigningen, og det gør, at fremtidige generationer kommer til at spytte i kassen, så der kommer overskud,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
Først om flere tiår kommer de gradvise øgninger af tilbagetrækningsalderen til at indhente stigningerne i levetiden.
Over for Berlingske Business kritiserer DI-direktør Karsten Dybvad, at Christiansborg tillader den offentlige økonomi at køre med underskud på saldoen i en situation, hvor dansk økonomi er i topform, for i stedet at sende regningen frem i tiden til de næste generationer, selv om ingen reelt kan forudsige, hvordan økonomien ser ud til den tid.
Samtidig minder Dybvad om, at Danmarks budgetoverskud i nullerne var med til at ruste Danmark til finanskrisen, der indtraf i 2008.
»Det er klart, at profilen (på de økonomiske fremskrivninger, red.) er et problem. Når man er i mange år kører med underskud, så gør man sig også mere sårbar i forhold til en potentiel krise,« siger Torben M. Andersen.
Han er enig i, at politikerne bør gøre mere for at sikre, at finanspolitikken bliver strammet, og at der i højere grad kommer balance i de offentlige budgetter.
Michael Svarer Andersen, overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, glæder sig over, at regeringen på linje med vismændenes anbefalinger gradvist er i gang med at stramme finanspolitikken.
»Men vi er enige i, at hvis man skulle ændre på den politik, så skulle det nok være i retning af at nedbringe underskuddene endnu mere,« siger Michael Svarer.
Det er dog ikke hans opfattelse, at politikerne bruger fremskrivningerne til at føre uansvarlig økonomisk politik. Tværtimod har reformerne de seneste 5 -10 år forbedret den økonomiske holdbarhed, understreger han. Men råderummet fra reformerne skal tilgås med varsomhed, mener Michael Svarer:
»Fremskrivningerne er usikre, og det er klart, at man skal være opmærksom på at, der ikke ligger 35 mia. kr. på bordet, man bare kan forbruge,« siger han med henvisning til Finansministeriets forventede råderum i 2025.