Topøkonomer i opgør med regeringens hjælpepakker: Der skal 300 mia. kroner på bordet

Regeringen præsenterede onsdag en ny hjælpepakke, der skal holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Hjælpepakken er dog langtfra omfattende nok, mener en række topøkonomer, der foreslår oprettelsen af en ny gigantfond.

Finansminister Nicolai Wammen (th.) og erhvervsminister Simon Kollerup ankommer til pressemøde om nye initiativer på det økonomiske område. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen har gearet kraftigt op i kriseberedskabet og har nu bebudet en ny hjælpepakke på 40 milliarder kroner til de danske virksomheder. Men udviklingen går meget hurtigt, og derfor rækker den nye hjælpepakke slet ikke.

Nye kraftige instrumenter må i brug for at afbøde de økonomiske effekter af coronakrisen.