Topøkonom revser fastlåst grundskyld

Det er bedre at bruge pengene på at sænke skatten på arbejde end at fastfryse grundskylden, mener professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard mener, at Danmark går fra et system, som er dårligt til et, som er endnu dårligere.

Dårlig ide at fastfryse grundskylden, mener professor i økonomi Torben M. Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det er den forkerte vej at gå at bruge 800 mio. kr. på at fastfryse grundskylden. Hvis regeringen vil bruge de penge på skattelettelser, skal de langt hellere sætte skatten på arbejde ned.

Sådan lyder det fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard mener ligeledes, at regeringen bruger pengene forkert.

Kommentarerne kommer fordi regeringen netop har indgået et forlig om finansloven, der blandt andet betyder, at grundskylden for 2016 fastfryses på niveauet for i år i kroner og øre. det betyder en betydelig økonomisk lettelse for rigtigt mange danske familier. Alligevel mener Torben M. Andersen ikke, at det er nogen god ide.

»Fastfrysningen af grundskylden er ikke nogen oplagt god ide. Man sætter en yderligere bremse i de bremser man i forvejen har lagt i beskatningen af jord og fastejendom. De bremser som skal gøre, at der ikke kommer for kraftig prisudvikling på boligmarkedet,« siger Torben M. Andersen.

»Samtidig er der teoretiske og empiriske argumenter for, at beskatningen af jord og fastejendom er de, som går mindst ud over, hvor godt en økonomi fungere. Det bedste er at flytte skat fra arbejdskraft og over mod jord og fastejendom, og det er ikke det, man gør her,« siger Torben M. Andersen.

De økonomiske vismænd har mange gange været ude og argumenteret for, at boligskatten herhjemme skal sættes op. Det samme har en række andre forskere i økonomi.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank mener, at man med regeringens tiltag går fra et system med en skyhøj grundskyld, der er dårligt til noget, som er endnu dårligere.

»Der er mange ting i det, som ikke er så hensigtsmæssigt.  Der er det fordelingsmæssigt spørgsmål. Flere steder i landet er man allerede oppe på at betale fuld grundskyld. Det er typisk i udkantskommunerne, hvor grundværdierne ikke er steget så meget,« siger Lone Kjærgaard.

»De har i nogle år ikke oplevet at få nogen rabat på deres grundskyld, og det får de heller ikke fremover. Mens i Århus og hovedstadskommunerne får de rabat, og de betyder, at de med fastfrysningen bliver beskattet med en mindre procentdel af grundenes værdi,« siger Lone Kjærgaard.

Hun frygter, at når man først har fastfrosset grundskylden, bliver det uhyre svært at få hævet skatte igen. Det vil blive betragtet som en øget skat. Derved vil en dæmpning af boligpriserne, som boligskatterne gerne skulle give blive fjernet.

Hun erkender, at den kraftige grundskyld i nogle af storby kommunerne naturligt nok er en meget hård belastning for de enkelte familiers økonomi.

»Men med det her tiltag går man fra noget, som er dårligt til noget, som er endnu dårligere. Man skulle i stedet kaste det hele op i luften og se, hvordan man kan indrette hele systemet med boligskatterne på en mere hensigtsmæssig måde,« siger Lone Kjærgaard.