Topøkonom kalder euroen for et »økonomisk fængsel«

Den svage vækst og tårnhøje arbejdsløshed i mange europæiske lande får nu en tysk professor og højt respekteret økonom til at foreslå, at de mest udpinte lande midlertidigt trækker sig ud af euroen og vender tilbage senere.

Professor Hans-Werner Sinn mener, at eurolandene skal efterligne den amerikanske model, hvis euroen skal komme til at fungere. Det vil blandt andet sige mere økonomisk integration med fælles finanspolitik. Foto: IFO Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De økonomisk mest udpinte eurolande bør have mulighed for at forlade euroen midlertidigt i en periode og vende tilbage til den fælles valutaklub igen senere, hvis de ønsker det. De vil dermed slippe fri fra et økonomisk fængsel, som låser arbejdsløsheden fast på så høje niveauer, at hele generationer af unge ofres på grund af én eneste idé.

Det er den tyske topøkonom, Hans-Werner Sinn, der er professor og leder af tænketanken IFO-instituttet i München, der kritiserer euroen for at lænke flere lande fast i økonomisk elendighed.

Han peger på, at forskellen mellem stærke og svage eurolande er vokset dramatisk de senere år, hvorfor de fleste sydeuropæiske lande har behov for at devaluere deres valuta med 30 til 40 procent. Tyskland burde omvendt opskrive sin valuta med 31 procent, hvis konkurrenceevnen mellem de 18 eurolande skal blive mere jævnbyrdig.

»Flere sydeuropæiske lande har på det sidste fået overskud på deres betalingsbalance. Men det skyldes især, at importen er kollapset. Det er ikke, fordi deres konkurrence-evne er forbedret andet end ganske lidt. De er på rette vej, men det er en meget lang vej, der venter forude. Derfor har eksempelvis Spanien behov for at devaluere med 34 procent, mens Grækenland burde nedskrive sin valuta med 30 procent. Italien burde devaluere med 11 procent og Frankrig med 24 procent,« siger Hans-Werner Sinn.

Økonomisk depression

Han kalder dette »en nødvendig justering«, hvis euroen skal overleve på længere sigt, og vi skal undgå en periode på mindst ti år med økonomisk depression i Europa.

»Alternativet er en pris- og lønnedgang i mange lande. Men den vej frem er for lang og udmattende og risikerer at sønderrive flere lande. Smerten bør afbødes ved fælles hjælp, og så bør budgetreglerne for de tilbageværende eurolande blive endnu hårdere end i dag.«

På en konference arrangeret i Tænketanken Europa i weekenden sagde den kendte internationale økonom også, at der bør indkaldes til en gældskonference, sådan som det skete efter Anden Verdenskrig. Her fik Tyskland i 1953 eftergivet 60 procent af sin gæld. Det var en af de vigtigste årsager til den hurtige tyske økonomiske genrejsning efter krigen og lange konjunkturopgang i Vesteuropa.

Men både direktør Per Callesen fra Danmarks Nationalbank og professor Niels Thygesen ved Københavns Universitet er stærkt kritiske over for Hans-Werner Sinns forslag. Per Callesen siger, at nødvendige reformer og ændringer blot vil blive udskudt, hvis en række eurolande får mulighed for at devaluere og forlade euroen i en periode.

»Så der er ikke meget godt at sige om et sådan forslag. Får de sydeuropæiske lande en uansvarlig mulighed, så vil de igen begynde at føre en uansvarlig politik. Renten vil også skyde i vejret, hvis enkelte lande begynder at devaluere, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at betale gæld tilbage. Der er ingen garanti for, at en devaluering vil virke.«

Euroen frikendes

Per Callesen peger også på, at den aktuelle krise med lav vækst og høj ledighed, slet ikke er en valutakrise, som euroen har skabt. Det er derimod et resultat af mange års dårlig økonomisk politik, hvor lønninger og offentlige underskud er steget for meget.

»Politikerne har en tendens til altid at gå lige til grænsen, og havde der slet ingen grænser været, ville gæld og underskud i dag have været langt større i de fleste eurolande,« siger Per Callesen

Niels Thygesen peger på, at der vil være store omkostninger forbundet med at træde ind og ud af et valutasamarbejde, som Hans-Werner Sinn undervurderer.

Men Hans-Werner Sinn betegner trods dette euroen som »en skuffelse«, hvor der er uhyre langt »fra drøm til realiteter«.

Siden 2000 har Østeuropa haft en økonomisk vækst på 63 procent, mens USA er vokset over 30 procent.

Eurolandene kan derimod kun fremvise en vækst på 14 procent de sidste 15 år. Skal der rettes op på dette, og skal euroen komme til at fungere bedre, er der brug for at efterligne den amerikanske model. Det vil sige mere økonomisk integration med fælles finanspolitik, som overbygning på det nuværende monetære samarbejde, fremhæver Hans-Werner Sinn.