Topøkonom før intense forhandlinger: Her er de udenlandske kolleger, der kan skaffe flere job til danskerne

Forsker mener, at det er en rigtig god idé at sænke beløbsgrænsen, som blå blok foreslår. Men det er dog ikke for at løse den akutte mangel på arbejdskraft. Forslaget fra blå blok får tilslutning fra Dansk Industri (DI), men der er dog et element, som DI ikke ville have taget med.

Der er masser af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, men det er dem i bunden af lønskalaen, vi tiltrækker. Med en lavere beløbsgrænse for medarbejdere fra tredjelande tror forsker, at vi også kan blive bedre til at tiltrække en anden type arbejdskraft, som der også er meget brug for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er godt med mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Derfor er det en god idé at sænke beløbsgrænsen.

Det kan skaffe flere job til danskerne, men det er langtfra ligegyldigt, hvilken udenlandsk arbejdskraft der kommer til landet.

Sådan lyder det fra Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kommentaren kommer, efter at de blå partier i Folketinget er kommet med et udspil til, hvordan det skal blive nemmere for virksomhederne at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Partierne vil blandt andet permanent sætte beløbsgrænsen til 360.000 kroner.

Det vil sige, at hvis man kommer fra et af de 59 lande, som partierne vil have med i ordningen, kan man komme til Danmark og arbejde, hvis man har en årsindtægt på 360.000 kroner.

Den nuværende beløbsgrænse er på 448.000 kroner, og regeringen har foreslået at sænke den til 375.000 kroner i en toårig periode.

Torben Tranæs vil ikke vurdere, om det ene eller andet forslag er bedst, og han ser spørgsmålet om en lavere beløbsgrænse fra en helt anden vinkel end virksomhedernes nuværende meget akutte mangel på arbejdskraft.

»Når vi er et lille land, så har vi behov for at ansætte alle specialister fra et større område. Det trækker i retning af bedre løn og beskæftigelse for alle faggrupper her i landet,« siger Torben Tranæs og fremhæver dermed, hvorfor han mener, at det er en god idé at sænke beløbsgrænsen.

»Det er den højtuddannede arbejdskraft, vi har svært ved at tiltrække, og som virksomhederne har svært ved at rekruttere. Vi har meget udenlandsk arbejdskraft, men det er i bunden af lønskalaen. Færre i midten og i toppen,« siger han.

»Med en lavere beløbsgrænse kan vi få specialister til landet på alle hylder. Det skaber noget beskæftigelse for alle danskere, også de ufaglærte. Når det bliver nemmere for virksomhederne at få de kvalifikationer, de gerne vil have, bliver de mere konkurrencedygtige og skal bruge flere af alle typer arbejdskraft.«

Torben Tranæs understreger, at det også vil have en negativ effekt, hvis man sænker beløbsgrænsen alt for meget:

»Jo længere du går ned med beløbsgrænsen, desto mere kommer der også en direkte konkurrence til de lavest lønnede danskere. Men så længe der er tale om justeringer, vil de positive effekter dominere.«

Håber på ambitiøs aftale

De blå partier vil have en ordning, der gælder, når ledigheden er under 4,5 procent, og det skal være muligt, at der årligt kommer 12.000 medarbejdere ind på ordningen.

Tal fra Integrationsministeriet viser, at der frem til udgangen af november 2021 var kommet 1.372 personer ind via beløbsordningen. Altså med en grænse på de 448.000 kroner.

Blå blok vil med nyt forslag gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra en række lande uden for EU. Ordningen skal gælde, når ledigheden er under 4,5 procent, og det skal være muligt, at der kommer 12.000 personer ind på ordningen om året. Her er Rasmus Jarlov (K), Pernille Vermund (NB), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Alex Vanopslagh (LA) på vej til pressemøde om forslaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Herudover er der kommet 3.722 personer ind via den ordning, der hedder fast-track. Den skal gøre det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at hente udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark.

En af betingelserne i fast-track-ordningen er ligeledes en årsløn på de 448.000 kroner.

Men samlet set udgør personer fra tredjelande kun en meget lille del af de beskæftigede udlændinge her i landet.

På arbejdsgiversiden har både Dansk Industri og Dansk Erhverv gennem længere tid sagt, at beløbsgrænsen skal sættes ned. Det er i høj grad for, at den også skal kunne bruges til at tiltrække faglært arbejdskraft.

»Vi synes, at der er mange gode ting i det her forslag. De skal helst nå hinanden ovre på Christiansborg, så vi kan få en ordentlig og ambitiøs aftale. Der mangler hænder og hoveder som aldrig før,« siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI).

»En af de ting, som er rigtig godt, er, at det er krystalklart, hvor lang tid arbejdskraften kan forvente at blive her. Man kan få arbejdstilladelse i syv år, og derefter skal man rejse hjem. Hvis man skal rykke teltpælene op i eksempelvis Argentina eller USA, er det godt, at man har sikkerhed for, at det er af en vis varighed,« siger han.

Ansætte den bedste

Da forslaget fra de blå partier kom frem, blev det mødt med stærk kritik af De Radikale, fordi det er begrænset, hvor mange lande der bliver omfattet af ordningen.

»Godt nok ked af denne,« erklærede politisk leder Sofie Carsten Nielsen på Twitter.

Hun mener, at det handler om diskrimination, og det kan virksomhederne ikke bruge.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, siger til Berlingske, at det er personer fra lande i Nordafrika og Mellemøsten, som man forsøger at komme uden om.

Kim Graugaard vil ikke kommentere den diskussion:

»Set fra vores synspunkt skal virksomhederne helst kunne ansætte den bedste mand eller kvinde til jobbet. I den forstand havde vi hellere set, at en landesortering ikke var en del af forslaget. Det ville vi ikke selv have taget med.«

Heller ikke Dansk Erhverv har nogen kommentar til spørgsmålet om lande.

»En genvej til at skaffe hurtig arbejdskraft er udenlandsk arbejdskraft, og derfor skal vi være så ambitiøse på området, som det er muligt. Helt på samme måde som vi også skal have de største ambitioner i forhold til at finde løsninger på, hvordan vi kan skaffe et højere arbejdsudbud via den indenlandske arbejdskraft,« siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen:

»Derfor opfordrer vi til, at Folketingets partier sætter sig sammen igen og finder konstruktive og ambitiøse løsninger på begge dele. Det er i hele Danmarks interesse, og derfor både tror og håber Dansk Erhverv på, at det vil ske.«

På lønmodtagersiden i form af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man stærk modstander af, at beløbsgrænsen bliver sænket.

»Hvis arbejdsgiverne får deres vilje – og politikerne sætter beløbsgrænsen ned fra 37.000 til 30.000 kroner om måneden – vil danske lønmodtagere, som tjener mere end 24.500 kroner plus feriepenge og pension, blive udsat for lønkonkurrence fra hele verden,« sagde FH-formand Lizette Risgaard til Berlingske for nylig.

Hun mener, at en lavere beløbsgrænse på den måde vil give et pres på danske løn- og arbejdsvilkår.