Topledercoachen: Gå fra pligt til lyst

Lad os få livsglæden tilbage. Det hedder tilværelsen og ikke fraværelsen!

Foto: Simon Skipper. Portræt af de fire skribenter i Berlingske Business Søndag Merete Wedell-Wedellsborg, Alfred Josefsen, Stephen Bruyant-Langer og Charlotte Mandrup.
Læs mere
Fold sammen

Jeg har tit lavet det tankeeksperiment, at jeg til en marsmand skulle forklare, at her på jorden arbejder vi ud fra et princip om, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Gradvist kan jeg mærke, at logikken svigter, og at jeg til sidst tænker: »Hvad har vi egentlig gang i?«

I mit arbejde med topledere støder jeg som regel på en udpræget calvinistisk arbejdsmoral. Utallige eksempler har ført til, at jeg har udarbejdet min lille liste over potentiel alternativ adfærd:

Pligt Lyst
Kritisk Venlig
Yde Nyde
Calvinist Hedonist
Pessimist Optimist
Ondt Godt
Alvor Glæde
Skal Vil
Sorg Lykke
Høste
Tungt Let
Fordømme Anerkende
Straffe Belønne
Offer Mester
Resultater Relationer
Asketisk Livsglad
Bekymring Tilfredshed

I hvilken kolonne vil du helst leve dit liv?

Jeg oplever mange ledere, som lever med permanent dårlig samvittighed og forsøger at løse alle problemer ved at give den en ekstra skalle. Det er bare aldrig nok. Jeg møder også mange ledere, som er venlige over for alle andre, og som samtidig har en ekstremt kritisk indre dialog. Mit råd til dem er ofte: »Husk, at du har også lov til at være her.«

Et godt eksempel på den tilstand af pligt, som præger os, er vores forhold til sport.

Vi lever i en sundhedsekstrem tid med rodfrugter, fedtforskrækkelse, triatlon og ekstrem-yoga. I historisk perspektiv har der aldrig været så mange, som har trænet så meget. Det er bl.a. resultatet af et overflodssamfund, hvor vi skal brænde de kalorier af, som vi ikke længere bruger på vores arbejde. Og det er jo principielt positivt. Træning giver mentalt overskud og gør godt. Men overtræning gør ondt. Midaldrende mænd får skader og konstante smerter. Unge kvinder får spiseforstyrrelser. Fra at være en yndet fritidsbeskæftigelse er også træning blevet til en pligt.

Og mig selv? Jeg skal da ikke spille frelst: Jeg følger selv et udfordrende dagligt træningsprogram – men det skal være sjovt – og som minimum socialt. Jeg fungerer ikke som isoleret væsen, og slet ikke med skader. Så jeg oplever ikke livet som en maraton uden målstreg.

Pendulet er ved at svinge tilbage. Skønhedsidealet er ved at blive rundere. Jeg kender virksomheder, som ikke længere ansætter medarbejdere, som træner til Iron Man, fordi denne træning simpelt hen tager alt for meget tid. Det har i enkelte tilfælde ført til, at selv ledende medarbejdere har set sig nødsaget til at lægge fiktive møder ind i starten og slutningen af arbejdsdagen for overhovedet at have tid til at træne.

Og så er vi vist nået ud på civilisationens overdrev.

I sidste ende drejer det sig om at anskue verden ud fra et både-og perspektiv i stedet for et enten-eller perspektiv. Det drejer sig om at gøre det rigtige rigtigt. At balancere det psykiske og det fysiske, så du opnår en robusthed, som gør dig i stand til intuitivt at navigere i din komplekse hverdag. Hvor du ikke bare presser dig selv hårdere for at løse de akutte kriser. Hvor du agerer ud fra en overskudsposition.

I ledelsesmæssig sammenhæng drejer det sig i høj grad om at afgive kontrol. Om ikke altid at føle sig forpligtet til at kende svaret. Om at være i letheden og opnå resultater gennem inspirerende og lystbetonede aktiviteter. Så får du både energi og overskud. Samtidig får du større effektivitet gennem øget fokus og hastighed.

Det mest interessante er, at du ikke vil møde nogen modstand. Vi har nemlig ikke den samme betydning i andres bevidsthed, som vi tror. De andre bekymrer sig ikke om dig. Så hvorfor skulle du bekymre dig?

For nylig læste jeg en erfaren lykkeforskers simple leveregler: Tag fri fra arbejde en gang imellem, tilbring tid med dine kære, og nyd en is indimellem.

Dertil vil jeg tilføje: Uden dårlig samvittighed. Lad os få livsglæden tilbage. Find ud af, hvad du har lyst til i stedet for, hvad du ikke har lyst til. Vælg til og ikke fra. Det hedder nemlig tilværelsen og ikke fraværelsen.

Go’ søndag!