Topadvokatens banale fejl kan koste staten millioner
I erstatningssagen mod ledelsen i den krakkede Eik Bank glemte Kromann Reumert at stævne bankens direktør Brian Toft i tide. Det kan bankens forsikringsselskab, hvor bankledelsen er forsikret for 125 mio. kroner, spare mange penge på.
Den færøske bank Eik Bank. Mens fire tidligere medlemmer af bankens ledelse for nylig blev dømt i landsretten, så gik bankens mangeårige direktør Brian Toft fri, da kravet mod ham var forældet. Jeppe Michael Jensen
Forældelsen er tilsyneladende en forglemmelse fra Kromann Reumert side, som har ført erstatningssagen for staten. Advokatkontoret kom nemlig en lille måneds tid for sent med at rejse erstatningskrav over for Brian Toft tilbage i 2011, og derfor slap han.
Ifølge den nylige dom fra Østre Landsret stod Brian Toft ellers til at blive idømt en erstatning for tab på lån på godt 52 mio. kroner eller mere, hvis Kromann Reumert ellers havde fået rejst kravet i tide.
Brian Tofts fire kolleger blev dømt for uansvarlige lån til den nu krakkede Schaumann-koncern. Kravet mod Brian Toft vedrører en anden kunde i banken, nemlig ejendomsmatadoren Vagn Andersen, kendt som hashlægen, som uberettiget hævede 52,4 mio. kroner på sin konto i Eik Bank.
I domsudskriftet gør landsdommerne pædagogisk rede for, at forældelsesfrist indtræffer på det tidspunkt, hvor et tab indtræffer. Det skete i Eik Banks tilfælde, da bestyrelse d. 3. december 2008 blev orienteret om, at Vagn Andersen uberettiget havde hævet penge.
På grund af treårs-reglen skulle Brian Toft være stævnet senest d. 2. december 2011, men Kromann Reumert indleverede først stævningen d. 30. december 2011. Herom skriver dommerne:
»Sagen er anlagt den 30. december 2011. På dette tidspunkt var kravet mod ... Brian Toft … forældet. Der er herefter ikke grundlag for at tage et erstatningskrav mod Brian Toft til følge …«.
Brian Toft blev altså stævnet 28 dage for sent i forhold til forældelsesfristens udløb og slap for millionerstatning. Berlingske har været i kontakt med Brian Toft, men han har ingen kommentarer.
Det er partner hos Kromann Reumert Claus Juel Hansen, der har ført sagen for Finansiel Stabilitet. Han ønsker ikke at kommentere overskridelsen af forældelsesfristen, men henviser til Finansiel Stabilitet.
Herfra bemærker Finansiel Stabilitets direktør Henrik Bjerre-Nielsen om det forældede krav, som har kostet statens oprydningsselskab mindst 50 mio. kroner:
»Det er rigtigt, at landsretten i en del af sagen, som vedrører engagementet med Sydporten (hashlægen Vagn Andersens ejendomsselskab, red.) og muligheden for at gøre et ansvar gældende overfor Brian Toft, finder, at der er indtrådt forældelse.«
»Spørgsmålet om forældelse indgår i FS’ overvejelser om anke af dommen, og det er selvfølgelig også noget, som vi drøfter med vores advokater fra Kromann Reumert,« skriver han i en mail og har dermed ikke yderligere kommentarer til sagen.
Forsikring på 125 mio. kr.
Men kan det hele ikke også være lige meget – den tidligere bankledelse har jo ingen penge, vil nogen indvende. Måske ikke, men Eik Banks tidligere ledelse har en ansvarsforsikring på 125 mio. kroner, som de har mulighed for at trække på i det omfang, de bliver dømt erstatningsansvarlige.
Forsikringsselskabet AIG, hvor Eik Bank-ledelsen har tegnet ansvarsforsikring, har tidligere afvist, at forsikringen dækker erstatningskrav, hvis ledelsen har handlet uansvarligt.
Thomas Norvold, som var advokat for bestyrelsesmedlemmet Knud Strange, hæfter sig ved, at bankledelsen ikke er dømt generel uansvarlig i landsretten.
»Der er gode chancer for, at forsikringen dækker den erstatning, som fire ud af de seks ledelsesmedlemmer er dømt til at betale, vel at mærke hvis Højesteret måtte nå til samme resultat,« siger Thomas Bøgelund Norvold, som vurderer, at de fire dømte ledelsesmedlemmer vil have sagen prøvet i Højesteret.
Advokaten oplyser, at Procesbevillingsnævnet har givet den tidligere bankledelse fri proces i en eventuel kommende retssag mod forsikringsselskabet. AIG har ifølge Berlingskes oplysninger tidligere givet Finansiel Stabilitet et tilbud om forlig i sagen.