Tommy Ahlers overtager Søren Pinds ministerium

Erhvervsmand Tommy Ahlers bliver ny uddannelses- og forskningsminister, efter at Søren Pind (V) har forladt dansk politik. Det oplyser Statsministeriet.

(ARKIV) Erhvervsmand Tommy Ahlers bliver ny uddannelses- og forskningsminister, efter at Søren Pind (V) har forladt dansk politik. Det oplyser Statsministeriet. Det skriver Ritzau, onsdag den 2. may 2018.. (Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Tommy Ahlers er blandt andet kendt for iværksætterprogrammet "Løvens hule" på DR1. Han er hentet udefra og er ikke medlem af Folketinget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har et godt kendskab til Ahlers. Den nyudnævnte minister er nemlig medlem af regeringens Disruptionråd. Statsministeriet oplyser, at Ahlers fortsætter i Disruptionråd.

Ahlers er en del af en ministerrokade, som statsministeren skulle lave, efter at både Pind og den nu tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag trådte tilbage.

Pind stopper helt i dansk politik, mens Lunde Larsen fortsætter i Folketinget frem til næste valg. Ny miljø- og fødevareminister bliver Venstres hidtidige politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.