Tomme lagre har presset prisen på »det hvide guld« i vejret

En kombination af dårligt vejr, små lagre og produktionsomlægninger har sendt prisen på råsukker i vejret. Prisstigningen kan i et vist omfang blive sendt videre til danske forbrugere.

En kvinde høster sukkerrør i Brasilien. Prisen på råsukker er steget kraftigt de seneste måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix

For 500 år siden var det et eksotisk luksusprodukt forbeholdt samfundets elite. Faktisk var sukker så dyrt, at det ofte blev betegnet som »det hvide guld«.

I dag indgår sukker i alskens fødevarer, og mange danskere hiver med jævne mellemrum et helt kilo af det søde stads ned fra hylden i supermarkedet uden at tænke nærmere over prisen.

Men de seneste måneder er prisen på sukker steget kraftigt.

En kombination af ugunstige vejrforhold, små lagre og afgrødeomlægning har nemlig sendt prisen på råsukker i vejret, og regningen kan blive sendt videre til de sukkerhungrende forbrugere.

Siden september er prisen på råsukker steget med næsten 40 procent, og meget tyder på, at prisen vil stige yderligere i de kommende måneder, vurderer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Det er svært at tømme lagrene for sukker, for de er næsten tømte eller ikke særligt tilgængelige i forvejen. Derfor vil prisen nok fortsætte med at stige i det kommende år, medmindre der kommer en kanongod høst. Men det er der ikke tegn på,« siger Henning Otte Hansen.

Ugungstige vejrforhold

Med til historien hører, at prisen på råsukker var meget lav i både 2018 og 2019. Den lave pris har fået mange landmænd til at droppe sukkerrør og sukkerroer til fordel for andre afgrøder.

»Der har været nogle år med laver priser på sukker, og så har mange valgt at dyrke andre afgrøder. Det er meget naturligt, at produktionen svinger i cyklusser på den måde,« siger Henning Otte Hansen.

I Brasilien, der står for en femtedel af verdens sukkerproduktion, er mange landmænd ligeledes begyndt at sælge deres sukkerrør til ethanol, der anvendes som biobrændsel.

Samtidig har mange lande været ramt af ugunstige vejrforhold. I Thailand har tørke mindsket høstudbyttet, og i Nordamerika har kulde været med til at ødelægge afgrøderne. Derudover er der det seneste år blevet gjort et stort indhug i de europæiske sukkerlagre på grund af et dårligt høstudbytte i 2018.

Sukkerrør lastes i Brasilien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcelo Teixeira/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens det ringe udbytte i 2018 skyldtes et meget tørt vejr, kan for meget regn føre til et lavt udbytte i år, fortæller Henning Otte Hansen.

»Der er ikke tegn på de bedste såbetingelser i Europa. Det meget fugtige vejr kan forsinke såningen af sukkerroer i Europa her i foråret,« siger han.

Råsukker kan udvindes fra både sukkerrør og sukkerroer. Mens der er blevet dyrket sukkerrør under varme himmelstrøg i århundreder, var det først i begyndelsen af 1800-tallet, at man begyndte at dyrke sukkerroer i Danmark og resten af Europa.

I dag er Europa omtrent selvforsynende med sukker. Meget tyder dog på, at europæiske sukkerroer i fremtiden vil komme til at udgøre en mindre andel af verdensmarkedet for råsukker. Det skyldes, at sukkerrør giver et højere udbytte og bliver dyrket i lande med forholdsvist lave produktionsomkostninger, fortæller Henning Otte Hansen.

Lang vej til det færdige produkt

Når prisen på råsukker stiger eller falder, fører det som regel også til ændringer i den pris, som forbrugerne skal betale. Det fremgår tydeligt, når man sammenligner prisen på råsukker med det såkaldte forbrugerprisindeks for sukker.

Den sammenhæng bekræfter Henning Otte Hansen. Han hæfter sig dog ved, at den procentvise stigning i forbrugerprisen er »betydeligt mindre« end den procentvise stigning i råvareprisen. Eksempelvis blev prisen på råsukker mere end fordoblet i en periode fra 2015 til 2016, mens forbrugerprisen kun steg med omkring otte procent.

Ifølge Henning Otte Hansen skyldes det, at råvaredelen kun udgør omkring fem procent af den endelige detailpris på sukker. De store omkostninger ligger i produktion og forædling af råsukkeret.

»Der er meget raffinerings-, transport-, bearbejdnings- og forædlingsarbejde fra råvare til det færdige produkt,« siger Henning Otte Hansen, der dog bider mærke i, at butikkerne ser ud til at være hurtigere til at sende prisstigninger på råsukker videre til forbrugerne, end de er til at give dem fordel af lavere priser.

»Det er lidt påfaldende, at butikker reagerer hurtigt i opadgående retning, men ikke i nedadgående retning,« siger Henning Otte Hansen.

Hos Coop, der står bag blandt andet SuperBrugsen og Fakta, forklarer kommunikations- og analysechef Lars Aarup, at »lange kontrakter« mellem leverandører og butikskæder gør, at butikspriserne på sukker ikke svinger på præcis samme måde som prisen på råsukker. Af samme årsag kan Lars Aarup heller ikke fortælle, om Coops kunder skal forvente højere sukkerpriser i de kommende måneder.

»Det kan man ikke vide. De lange kontrakter på leverancer er en slags »prisforsikring« for forbrugerne. Det vil sige, at hvis det slår ud opad, er det ikke sikkert, at forbrugerne mærker det lige med det samme, og hvis det slår ud nedad, er det ikke sikkert, at forbrugerne mærker det lige med det samme. Til gengæld har man mere stabile priser,« siger Lars Aarup.