Tinglysningskaos koster tusindvis en kæmperegning

Hver tredje sag, som sendes til tinglysning, hænger fast i systemet. Det har store økonomiske konsekvenser for købere og sælgere af fast ejendom, men de har ingen udsigt til erstatning, og Tinglysningsretten ...

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Prøv at se det for dig. 65.000 tinglysningssager. Tag først ethundrede sager, læg dem på et skrivebord, og håb på at benene holder. Stil så 650 borde fyldt med sager op i lokalet og sæt 130 personer til at håndtere sagerne i et tempo, der er hurtigere, end nye sager kommer ind.
De 130 personer skal i øvrigt også svare på henvendelser fra advokater, ejendomsmæglere, købere, sælgere, landinspektører, bankfolk og mange andre om, hvor langt i systemet enkeltsager er nået? Hvorfor de ikke er tinglyst? Og endnu vigtigere svare på detaljerede spørgsmål om tinglysning og IT-systemer, så endnu flere sager kan nå frem.

Faktum er, at hver tredje sag, som er sendt til digital tinglysning, sidder fast i systemet her knap fire måneder efter, at papirløsningen blev droppet.

Det har store økonomiske konsekvenser for både købere og sælgere af fast ejendom, og det giver uendelig mange timer ekstraarbejde på advokatkontorerne, i bankerne og hos ejendomsmæglerne.

»Vi må desværre opfordre til at have tålmodighed lidt endnu. Vi kan se lyset, men vi beklager, at sagsbehandlingen tager så lang tid,« siger præsident i Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen.

Vreden eksploderer


I mandags måtte Tinglysningsretten erkende, at bunken med sager til manuel behandling havde hobet sig op til 75.000 styk, og blot 150.000 sager var afsluttet, siden den digitale tinglysning blev sat i værk.

»Vi kørte en opdatering af systemet i onsdags, og den betød, at vi fik 10.000 sager igennem torsdag, så nu drejer det sig kun om 65.000 sager,« fortæller Søren Sørup Hansen.

Desuden måtte retten bryde sit løfte om, at indkøringsperioden er ovre til nytår. Nu venter den først at komme gennem bunken med sager til sommer, og det får vreden til at eksplodere blandt brugerne af systemet, som ellers har været ganske tålmodige.

»Vi kan blot konstatere, at der er en række ting, som skulle fungere, der ikke fungerer. Når Tinglysningsretten fortæller os, at der er tale om børnesygdomme, så hænger det ikke sammen med, at 65.000 sager er udtaget til manuel behandling,« siger direktør i Danske Advokater, Paul Mollerup.

Vanskelige sager


De sager, som maskinen spytter ud, er ofte sager, som ikke er nemme standardsager. Mange af dem kræver endnu mere tid og juridiske hjerne-vridninger, før de kan komme videre, mens andre kræver ændringer i IT-systemet.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri har medlemsvirksomheder, som lever af at bygge nye huse og videresælge dem. De er særlig hårdt ramt, og organisationen er dybt skuffet over Tinglysningsrettens seneste melding:

»Forsinkelserne har klare økonomiske konsekvenser for nogle af vores medlemmer, og det er derfor noget, som politikerne bør tage meget alvorligt. Branchen er allerede presset hårdt, og det her koster virksomhederne penge og giver ekstra besvær,« siger Torben Liberius, der er erhvervspolitisk chef hos Dansk Byggeri.

Den gruppe, som er hårdest ramt af tinglysningens problemer er dog landmændene, hvor enkeltpersoner taber op mod hundrede tusinde kroner. Deres ejendomshandler indebærer ofte frasalg af jordstykker og andre finurligheder, som sender dem direkte i bunken med manuel behandling.

»Systemet er ikke gearet til at kunne håndtere sager, som er bygget op som landbrugsejendomme. Det betyder, at mange tages ud til manuel behandling, og det er naturligvis dybt frustrerende for landmændene,« siger Lars Eghøj, der er konsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Boligejere snubler


Der er også boligejere, som snubler i digitaliseringen, selv om mange af deres sager er ren standard, som glider smertefrit gennem systemet. Forbrugerrådet ønsker ikke at blande sig i kritikken af systemet, men udtrykker atter ønske om mere gennemsigtige priser hos bankerne, fordi der er stor forskel på, hvad den enkelte kunde betaler for mellemfinansieringen ved et boligkøb.

Ingen erstatning


Konsekvensen af den manglende tinglysning er en masse bøvl og ekstraudgifter, som kan være svære at gøre op. Det er omkostninger som renter, advokatregninger og stress hos medarbejderne, men selv om der er tale om store tab, kræver det. at politikerne ændrer loven, før erstatning kan komme på tale:

»Det vil umiddelbart være svært at få erstatning. Tinglysningsloven har en særlig paragraf, som siger, at sager skal være tinglyst i løbet af ti dage, men der er en langvarig retsopfattelse af, at en fristoverskridelse ikke automatisk udløser erstatning. Desuden har vi set en dom, som fastslår, at retsopfattelsen også gælder i sager, hvor tidsoverskridelsen har været meget lang,« siger professor ved Københavns Universitet, Vibe Ulfbeck.


LÆS HELE ARTIKLEN I BUSINESS SØNDAG