Tilsyn: Risikovægtningen for lav på boliglån i København og Aarhus

Nogle institutter bruger for lave risikovægte, når det kommer til boliglån i hovedstadsområdet og i Aarhus, hvor boligpriserne de seneste år er steget kraftigt.

Finanstilsynets chef Jesper Berg har flere gange advaret mod kraftige prisstigninger på boliger i landets storbyer. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAUGAARD JENS HENRIK

Det fastslår Finanstilsynet efter at have udarbejdet en ny analyse af de såkaldte IRB-institutters risikovægtning af lån med pant i fast ejendom til privatkunder.

Begrebet IRB-institutter dækker over finansielle virksomheder, der bruger en særlig metode, når de skal udregne, hvor meget de skal lægge til side som sikkerhed, når de låner penge ud. For at udregne størrelsen på det såkaldte kapitalkrav kan virksomhederne gøre brug af to metoder.

Den ene er en standardmodel, som bruges af mindre og mellemstore pengeinstitutter, og den anden er en avanceret metode, der går under navnet IRB, hvor instituttet ud fra forskellige faktorer selv udregner, hvor meget kapital det skal holde. Det er den metode, de største banker og realkreditinstitutterne gør brug af.

»IRB-modellerne kan have forskellige egenskaber. Det bør dog ikke føre til, at risikovægtene og dermed kapitalkravene når et uhensigtsmæssigt lavt niveau i gode konjunkturer herunder særligt i perioder med stærkt stigende boligpriser,« skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse mandag.

Når et realkreditinstitut benytter sig af den avancerede model, følger risikovægtene også udviklingen i økonomien generelt. Ifølge Finanstilsynet skyldes det, at modellen er afhængig af ejendomsværdier og adfærdsinformation - herunder restancer og overtræk.

Når de økonomiske konjunkturer er gode, kan det være med til at drive risikovægtene på lånene ned til et »uhensigtsmæssigt lavt niveau,« fremgår det.

»Disse egenskaber medvirker til, at IRB-institutternes risikovægtning adskiller sig på tværs af geografi, så risikovægtene afspejler et geografisk opdelt boligmarked,« skriver tilsynet.

I pressemeddelelsen vurderer Finanstilsynet desuden, at modellens evne til at bevæge sig i takt med de økonomiske konjunkturer bør dæmpes, når økonomien udvikler sig positivt. Dermed vil effekten af stigende boligpriser blive mindre, når kapitalkravene skal beregnes.

»Det er i institutternes interesse, at kapitalkravet ikke svinger for meget hen over konjunkturforløbet. Ved bevilling af langfristede lån er det desuden i institutternes interesse, at kreditvurderingen ikke kun er baseret på de helt aktuelle forhold,« noterer Finanstilsynet ud fra analysen.

I analysen fokuserede Finanstilsynet på lån til boliger i København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. København og omegnskommuner dækker over København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk Kommune.