Tillidsmand: Fordele og ulemper ved fleksibel løn

Op og ned. Decentrale lønforhandlinger er generelt en god ting, vurderer en tillidsmand hos Kemp & Lauritzen. Men der er også en bagside af medaljen.

til bm f Tonny Haurholm
Tonny Haurholm - elektriker og tillidsmand hos Kemp & Lauritzen om fordele og ulemper ved at være på minimalløn, hvor lønnen fastsættes decentralt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er både gode og dårlige sider ved den lokale og decentrale lønforhandling, som har fundet sted i mange år hos Kemp & Lauritzen-koncernen, der med tæt ved 2.000 ansatte er en af Danmarks største virksomheder inden for el, VVS, rør og ventilation.

Det vurderer elektriker Tonny Haurholm, som er tillidsmand for virksomhedens 120 elektrikere. Han siger således, at lokale lønforhandlinger »får de ansatte til at tænke mere på, hvordan det går med virksomheden, og måske også får mange til at arbejde lidt mere end ellers, fordi de er klar over, at det kan skabe bedre resultater og dermed måske også mere i løn«.

»Men det er en tradition og vane for de fleste håndværkere, at lønnen forhandles lokalt, så det er ikke noget, der ligger fjernt for os,« siger Tonny Haurholm.

Men selv om systemet har sine fordele, og de færreste på virksomheden i dag ønsker sig noget andet, så har systemet også sine ulemper, fremhæver tillidsmanden.

Eksempelvis har de senere års stilstand i byggeriet og samfundet generelt ført til tre år uden reelle lønstigninger.

»I de her tider, hvor alle er pressede, stiger lønnen stort set ikke. Vi kan slet ikke komme igennem med noget som helst. Men hvor godt er det? Det sætter jo hele samfundet i stå. Så det ville være bedre, hvis der kom lidt lønstigninger igen, så forbruget kunne stige, og vi på den måde kunne få lidt mere gang i hjulene herhjemme,« siger Tonny Haurholm.

Social dumping

Han peger også på, at mange andre virksomheder i stigende omfang er begyndt at ansætte især udenlandsk arbejdskraft helt nede omkring mindstelønnen.

»Det vil sige, at de kun får omkring 106 kroner i timen og ikke de 173 kroner i timen, man som minimum får her, når alle tillæg er regnet med. Den vil jeg kalde for en slags social dumping,« siger Tonny Haurholm.

Han tilføjer, at mange boligejere, som i disse år gør brug af det særlige håndværkerfradrag, ene og alene tænker på at få den lavest mulige pris. Derfor laver de glædeligt kontrakter med firmaer, som behandler deres ansatte direkte dårligt og ansætter dem på usle vilkår.

»Folk burde tænke mere på, om forholdene er i orden på de virksomheder, der kommer med meget billige tilbud,« siger tillidsmanden.