Tidligere underdirektør i Skat giver Finansministeriet medskyld for ulykker i Skat

Hårde og tilbagevendende besparelser i Skat dikteret af skiftende regeringer og brutalt udført af Finansministeriet – sekunderet af konsulenter – var medvirkende årsag til udbytteskandalen, lød det fra onsdagens vidne i Undersøgelseskommission om Skat.

pix retten
Retten på Frederiksberg, hvor Undersøgelseskommissionen om Skat skal kulegrave 15 år i Skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

106 vidner – alle med relation til det tidligere Skat – er indkaldt til at vidne i sagen om udbytteskat, som Undersøgelseskommissionen om Skat skal forsøge at finde hoved og hale i. Men ifølge onsdagens vidne ligger en stor del af ansvaret for den kostbare misere om udbytteskat og andre ulykker i Skat et helt andet sted i statsapparatet, nemlig i Finansministeriet.

Det kom frem under onsdagen afhøring i Retten på Frederiksberg, hvor Richard Hanlov sad i vidnestolen midt i lokalet omgivet af den seks mand store kommission, en udspørger, en håndfuld journalister og andre tilhørere samt 25 advokater, som er bisiddere for nogle af de mange vidner.

Richard Hanlov var blandt andet fagdirektør og siden underdirektør i Skat. En velklædt og selvbevidst herre, der havde meget på hjerte.

»Vi sidder her og snakker om udbytte, men man skal se sagen under en større hat. Udbytteskandalen er et udslag af andre ting, der begynder på Slotsholmen 1, altså i Finansministeriet, og de besparelser som Skat blev pålagt,« lød det fra Richard Hanlov.

Besparelserne ramte bredt i Skat og gik også ud over afdelingen, hvor der blev udbetalt udbytterefusion.

»To mennesker sad tilbage i 2015 (i udbetalingen af udbytterefusion, red.). Den ene sidder i fængsel (Sven Nielsen, red.). Det gør ondt på mig, at vi er havnet der. Var der ingen med flere stjerner på skulderen, som kunne have sagt, at det skete på min vagt og have taget ansvaret – i stedet for, at vi sidder her og skal igennem 106 afhøringer,« sagde Richard Hanlov og tilføjede, at besparelserne var dikteret af forskellige regeringer, som »ville spare Skat ihjel«.

Sorte habitter fra Finansministeriet

Han fortalte, at hans primære opgave var at stå i spidsen for store digitaliseringsprojekter i Skat, og at digitaliseringen var instrumentet til at få skåret ned. I mindst ét tilfælde tog Finansministeriet forskud på besparelserne, fortalte han.

»Næsten hvert år kom der sorte habitter fra Finansministeriet og sagde, at vi skulle spare en millard kroner. Digitaliseringen skulle sikre besparelserne, men Finansministeriet trak årsværk ud, inden EFI kom,« sagde han.

EFI er det kuldsejlede IT-system til inddrivelse af skat, der aldrig kom til at virke.

Men Richard Hanlov pegede også på hele organiseringen og ledelsen af Skat, som medvirkende til at en undersøgelseskommission nu skal rede trådene ud.

I Skat var der en såkaldt »flydende direktion«, som McKinsey har beskrevet i en rapport fra december 2012. Det betød, at der »ikke er helt klare og funktionelt afgrænsede ansvarsområder«, som McKinsey skrev.

»Det var bekymrende med en flydende direktion. Det gjorde det meget svært, og det er derfor, at vi sidder her i dag. Man havde gjort noget tilsvarende i Forsvarsministeriet, men ikke med held, og nu gjorde vi det samme her (i Skat, red.),« sagde Hanlov og tilføjede.

»Og nu er det hele jo rullet tilbage igen.«

Hjemsendt

Richard Hanlov var en af de fire chefer, der blev hjemsendt i september 2015. Kammeradvokaten vurderede efterfølgende, at han ikke kunne bebrejdes handlinger eller undladelser i forbindelse med sin involvering i opfølgningen på området for refusion af udbytteskat.

På opfordring fra kommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek, fortalte Richard Hanlov om sin pludselige hjemsendelse, som han opfattede som både urimelig, uretfærdig og ubehagelig.

Han blev med mindre end 45 minutters varsel indkaldt til et møde med direktør for Skat, Jesper Rønnow Simonsen, hvor han fik at vide, at han var hjemsendt. Han fik ikke nogen begrundelse. Den kom senere.

»Da jeg fik at vide, at det var på grund af udbytteskat, forstod jeg intet. At blive hjemsendt for noget, som nogle medarbejdere i Høje Taastrup, Horsens og Ringkøbing lavede, gav ikke mening. Det havde det gjort, hvis det havde skyldtes noget i forbindelse med nogle af de store IT-projekter, jeg havde stået for. Det var så tarveligt. Jeg kan ikke beskrive, hvor vred jeg var. Jeg var en respekteret embedsmand,« sagde Richard Hanlov.