Thomas Bernt: Trumps påstand om USAs handel med EU er ikke rigtig. Men det er ikke det værste

Analyse: Trumps trusler gør det svært at se en løsning på handelskonflikten mellem EU og USA. Men det er Trumps handlinger, man skal dømme – ikke hans ord.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USAs præsident, Donald Trump, gav pænt hånd i Davos i 2020. Nu er handelsforhandlingerne i hårdknude.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USAs præsident, Donald Trump, gav pænt hånd i Davos i 2020. Nu er handelsforhandlingerne i hårdknude. Arkivfoto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trumps vilde trussel om at lægge 50 procent told på europæiske varer, hvis ikke der kommer skred i de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA, kommer cirka midt i den 90 dage lange udskydelse af den amerikanske gengældelsestold, som Trump annoncerede 9. april.

Det er svært at se bort fra, at Trumps dramatiske trussel også lander præcis samme dag, som USAs handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič, skal forhandle via et telefonopkald.