Thomas Bernt: Politikerne og Finanstilsynet sidder med hele ansvaret for den næste finanskrise

Politikernes og myndighedernes ansvar for finanskrisen er stadig aldrig blevet undersøgt. Rangvid-rapporten fra 2013 gjorde det ikke. Hvorfor må den rapport ikke blive skrevet, når den måske kunne sikre bedre finansiel regulering.

Lokale Pengeinstitutter
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, svarer på Berlingskes artikler om fit & proper-kravene til bankledelserne. Jesper Berg slår fast, at Finanstilsynet udfører den rolle, som politikerne har pålagt tilsynet og peger på, at bankledeleserne ikke altid har de samme interesser som aktionærerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Finanssektoren kan skyde en hvid pind efter enhver drøm om, at politikerne rokker et komma ved de fit & proper-krav, som nu på femte måned fastholder usikkerhed om, hvorvidt direktøren for Nykredits bankaktiviteter, Tonny Thierry Andersen, kan blive godkendt af Finanstilsynet.

Det må være den rå oversættelse af det indlæg, som  Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, havde i Berlingske i torsdag, hvori han svarer på den debat, som Berlingske har rejst om fit & proper-kravene, som bestyrelser og direktioner i den finansielle sektor skal leve op til. Det er svært at forestille sig, at nogen politikere vil overveje justeringer i et regelsæt, som Finanstilsynets diretør beskriver som mindre »indgribende« end de regler, som Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England (BoE) anvender.

Jesper Berg fortjener anerkendelse for at deltage i debatten. Berg selv er en af de mest indsigtsfulde personer i Danmark, når det gælder forståelsen af finanskriser, som tidligere chef for finansiel stabiliet og kapitalmarkedsafdelingen i Nationalbanken. Berg er også forfatter til den bedste bog på dansk om finanskrisen.

Det er ligefrem vittigt, når Jesper Berg i sit debatindlæg skriver, at hvad der for nogle er langsommelighed, kan for andre være grundighed.

Berlingske har på lederplads foreslået en ændring af reglerne, så det kun er bestyrelsen, som skal godkendes af Finanstilsynet og ikke direktionen. Formålet er at sikre, at der aldrig opstår en situation igen, hvor der er usikkerhed om ledelsesforholdene i systematisk vigtige finansielle institutioner.

Hertil svarer Jesper Berg, at samfundets og skatteborgernes interesser »ikke altid er de samme som aktionærernes«. Det har Berg ret i, men perspektiverne i den sætning er stærkt problematiske, for det kan man ikke bare sige om finanssektoren, men om al privat virksomhed. Det viser, hvor vidtgående politikernes regulering af finanssektoren er blevet.

Det efterlader to observationer:

Den første er, at politikerne og dermed både Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank med deres vidtgående regulering har påtaget sig hele ansvaret for den næste finanskrise. Har man på Christiansborg gjort sig det klart?

Den anden er, at politikerne og myndighederne fortsat ikke har undersøgt deres eget ansvar for finanskrisen. Rangvid-rapporten fra 2013 gjorde det ikke. Hvorfor må den rapport ikke blive skrevet?

Det holder jeg øje med i den kommende uge:

Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv – Danmarks 1.000 største virksomheder

Erkendt, mit første punkt er i vores egen baghave. Berlingske offentliggør fredag sin liste over Danmarks 1.000 største virksomheder. Hvorfor bruge tid på det? Listen siger en hel del om dynamikken i dansk erhvervsliv, og giver et røntgenbillede af Danmarks erhvervsdemografi. Et andet fundamentalt spørgsmål er, i hvilken forfatning de 1.000 største danske virksomheder bevæger sig ind i 2020, hvor der er er risiko for en økonomisk opbremsning.

Generationsskifteskatten – nu må Kollerup vist se at få lukket den sag

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) skal efter planen mødes med lobbyisterne i Dansk Industri og Dansk Erhverv på fredag. Diskussionen om en ny model for generationsskifteskatten og en eventuel afdragsordning for generationsskiftegæld trækker ud. I sidste uge var der ballade, da Kolleup og Bødskov ville opkræve tre pct. i rente på en fremtidig afdragsordning for skattegæld efter et generationsskifte. Nogen bør interessere sig lidt for det, for det er værd at fundere over, at staten hidtil har sagt nej til pensionsmilliarder til at bygge infrastruktur og lave grøn omstilling med hevisning til, at det er billigere for staten at låne pengene selv. Afdragsordningen for generationsskiftegæld vil betyde, at virksomheder skal betale – nogen vil sige tvinges til at betale – en højere rente end i obligationsmarkedet.

Farvel til Draghi – goddag til Lagarde

Det er en æra, der slutter, når Mario Draghi for sidste gang sidder for bordenden ved rådsmødet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Draghi – eller Super Mario – er selve symbolet på ændringerne i den pengepolitiske kurs siden 2011, da ECB valgte en mere kompromisløs og aggressiv pengepolitik med kvantitative lempelser for at løfte inflation og sætte gang i væksten. I dag er der delte meninger om, hvorvidt ECB skal fortsætte den kurs. Nu går ECB en helt anden vej i ledelsen, når en økonom afløses af en politiker og jurist i skikkelse af Christine Lagarde, tidligere fransk finansminister og tidligere IMF-chef. Kommer verden til at savne Draghi, er det gode spørgsmål i dag?

Når vi nu alligevel er i det finansielle, så offentliggør Nordea i denne uge sit kvartalsregnskab, som vil give ny indsigt i, hvordan centralbankernes minusrenter påvirker bankernes sundhed.