Teknologiske revolutioner, førerløse biler og færdselsregler for droner

Foto: ELIJAH NOUVELAGE

Godmorgen

Vi begynder dagen med et kig på fremtiden.

David Roberts, en af verdens førende inden for hastigt voksende nye teknologier, spår, at biologien står over for et gennembrud, der bliver en af de største informationsrevolutioner nogensinde. Den amerikanske videnskabsmand Ramez Naam spår, at førerløse biler inden længe vil revolutionere den etablerede bilindustri, og at de chaufførløse biler er på vejene i løbet af det næste årti.

Amerikansk opsving giver danske virksomheder bedre vilkår for eksport til USA først og fremmest, men også til Tyskland. Derimod vil tidligere vækstmarkeder som Brasilien og Rusland få det sværere, vurderer flere økonomer.

Pandoras tidligere topchef, Mikkel Vendelin Olesen, afgav torsdag forklaring om Pandoras pludselige og dramatiske nedtur i sommeren 2011. Han har været overbevist om, at selskabet ville få en vækst på 30 pct. i det år.

Ifølge et nyt lovforslag skal alle professionelle droner fremover flyve rundt med en elektronisk nummerplade, og dem der flyver dem skal have bestået en officiel drone-flyveprøve.

B&O leverede i går et lynregnskab. Erhvervsjournalist Jesper Kongskov kommenterer den salgsproces, der er i gang for B&O.

Glem ej, at læse ugens bedste Business Gossip.

Realkreditrådet kommer i dag med tal for tredje kvartal 2015. Læs om dagens øvrige begivenheder.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk