Teknologisatsning farlig for Danmark

En lang række eksperter i vækst og innovation vurderer, at regeringens ensidige milliardsatsning på højteknologi

som vækstfremmer for dansk erhvervsliv i sidste ende kan blive en hæmsko for vækst.



I sin iver efter højteknologisk

vækst i nano-, bio, IT- og kommunikationsteknologi, glemmer regeringen at satse på at styrke de eksisterende vækstbrancher

i Danmark.



Det er ellers ikke fordi, det skorter på undersøgelser, der dokumenterer forskernes frygt. I årevis

har der været synonym mellem højteknologi og vækst, men på det seneste har flere undersøgelser dokumenteret,

at væksten udebliver i de forskningsbaserede virksomheder.



- Regeringen har valgt en risikabel strategi ved at udpege nogle

få teknologier som vækstskabere for fremtiden. Der er en betydelig risiko for, at satsningen slår fejl og ikke giver

det forventede resultat, siger professor og institutleder på Handelshøjskolen i København, Søren Wenneberg.

Forgæves

kamp

Risikoen for, at Nordsøfondens 16 mia. kr. og efterfølgende milliarder, bruges i en forgæves kamp for at indhente

andre landes teknologiske forspring, er overhængende, mener eksperterne, som opfordrer til at bruge flere kræfter på

at styrke områder, hvor danske virksomheder er særligt gode i forvejen.



- Det er ganske udmærket at satse på

at styrke den danske grundforskning på teknologi-området, men problemerne opstår, når regeringen sætter lighedstegn

mellem højteknologi og vækst. Det er på tide, at regeringen får øjnene op for, at tingene ikke nødvendigvis

hænger sådan sammen. I stedet burde man satse kraftigere på at styrke de brancher, hvor man ved, at der er vækst,

siger professor på Handelshøjskolen i Århus John Ulhøi.

Tæpper og pelseDet er desværre

ikke noget nyt fænomen, at danske regeringer satser skævt i forhold til udviklingen i dansk erhvervsliv.



I starten

af 1990érne var Danmark blandt de absolut dygtigste i verden indenfor mobiltelefoni.



I samme periode var finske Nokia

helt ude i tovene. Ti år efter er situationen vendt på hovedet. Et resultat af, at Danmark ikke turde satse på det,

man er god til.



- Vi står i øjeblikket med et stort antal højtuddannede arbejdsløse, og hvis den situation

skal forbedres på kort sigt, kræver det en satsning på brancher, der har fremgang, siger John Ulhøi.



Igennem

1990érne blev der brugt ressourcer på at identificere såkaldte regionale vækstklynger i dansk erhvervsliv

- dvs. regionale områder, hvor virksomheder indenfor samme branche er klumpet sammen. Disse vækstklynger fremhæves

som mulige indsatsområder, men vækstklyngerne er med udgangen af 2003 gået i den politiske glemmebog.



Her

holdt bevillinger klyngerne op. Der er 17 vækstklynger i Danmark, herunder bl.a. pelshandel, beklædningsindustri og tæppefabrikker,

men også halvlederproduktion og medicinalvarer hører til vækstbrancherne.